Birgitte Borgen Marcussen omtaler i et læserbrev i Folkeskolen nummer 14 undersøgelsen af læseresultater i 1. klasse, maj 1997. Undersøgelsen har været offentliggjort i medlemsbladet 'Læse-stavekonsulenten', september 1997, og i en udvidet form i tidsskriftet 'Psykologisk Pædagogisk Rådgivning', nummer 1, 1998. Som følge heraf har der været en journalistisk omtale af undersøgelsen dels i dagspressen, dels i Folkeskolen.

Hvis Birgitte Borgen Marcussen havde gjort sig den ulejlighed at læse artiklen - som hun faktisk har fået tilsendt i kopi fra Danmarks Pædagogiske Institut - før hun fløj i blækhuset, ville hun have vidst:

- at der er tale om resultater fra 4.996 1.-klasse-elever spredt over hele landet

- at indsamlingen af læseprøveresultaterne er sketaf kommunernes læse-stavekonsulenter i samarbejde med Jørgen Christian Nielsen

- at indsamlingen bygger på et frivillighedsprincip, hvilket hidtil har været praksis i tilsvarende undersøgelser

- at der i artiklen er gjort meget nøje rede for de forbehold, indsamlingsmetoden nødvendiggør.

Hvis Birgitte Borgen Marcussen, efter at have læst artiklen, giver sig til at reflektere over den, vil hun opdage, at hovedpointen i artiklen ikke er det gennemsnitlige læseresultat, men det faktum, at der er tale om endog meget store forskelle i klasseresultaterne fra de 253 klasser. Denne forskel er dokumenteret uanset det forhold, at indsamlingen af læseprøveresultater ikke er foregået ved en standardprocedure for repræsentative stikprøver. Faktisk er store forskelle i klassers læseresultater dokumenteret inden for den samme kommune, ja, inden for den samme skole - resultater, som ikke ville have kunnet ses i en simpel tilfældig stikprøve, fordi man der ikke ville indsamle resultater fra alle klasser i en kommune eller fra alle klasser på en skole.

Birgitte Borgen Marcussen har tilsyneladende store betænkeligheder ved, at skolerne anvender en læseprøve udviklet i samarbejde med og forhandlet af Dansk Psykologisk Forlag. Jeg deler ikke denne betænkelighed. Der er ikke udviklet ret mange gruppelæseprøver til brug for almindelige klasser, og jeg anser de pågældende prøver for at være blandt de mest valide og realiable og bedst dokumenterede i det tilgængelige udvalg. Men som alle tilsvarende prøver giver de et resultat, som ikke i sig selv må forveksles med 'the whole truth and nothing but the truth!' En klasses prøveresultater skal derfor altid fortolkes i lyset af den faktiske undervisningssituation for klassen for at give mening.

Hvordan Birgitte Borgen Marcussens udfald skal fortolkes for at give mening, er jeg desværre ude af stand til at sige. Hendes tiltro til den almindelige dansklærers dømmekraft må tilsyneladende ligge på et meget lille sted.

Jan Mejding

seniorforsker

Danmarks Pædagogiske Institut