Debat

Formandsberetningen er tabu

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den almindelige retsfornemmelse lader tvivlen komme den implicerede til gode, men ligefrem at gøre formandens beretning til tabu hører vist til sjældenhederne. Det sker i Vesthimmerlands Lærerkreds. År efter år aflægges fyldig beretning ved oplæsning af manuskript, og stilheden breder sig, når den indforskrevne dirigent beder forsamlingen forholde sig til talens forskellige emner. Ikke en lyd fra de 12 procent af medlemmerne. De fraværende 88 procent siger heller ingenting, og derfor kan dirigenten år efter år konstatere, at det må betyde enighed, mæt tilfredshed med indhold - og næppe stilhed før storm, vil jeg mene.

Formandens beretning holdes under overskriften 'fortsat udvikling i dialog', og kredsstyrelsen må svede koldsved i anledning af den mislykkede dialog med selv fremmødte tillidsrepræsentanter. Vil en selvransagelse nytte noget? Er formanden for ukritisk i forhold til DLF? Er foreningen ude af trit med det daglige liv på skolen?

Kredsstyrelsesformanden forsøger meget sympatisk at sætte indholdssiden i folkeskolen i fokus, sådan rent teoretisk og med al den gode vilje, der ligger i udsagnet. Frejdigt meddeles det fra talerstolen, at vi selvfølgelig skal sætte det enkelte barn i centrum og udarbejde års- og handleplaner for klassen og den enkelte elev - og tage os betalt i tid, lyder det formildende fra formanden. Det havde naturligvis været debatskabende, hvis lærerkredsen havde antydet, at den også havde nogle bud på indholdssiden og havde tænkt bare lidt længere end de fleste i forsamlingen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Uden klædelig pædagogisk rødmen siger talsmanden for den samlede kredsstyrelse, at undervisningsdifferentiering skabes i et miljø, hvor læreren kan tænke metodisk og didaktisk. Bare sådan - og folkene på gulvet tager ikke kampen op, fordi afsenderen tydeligvis opererer på slagordsplanet og næppe har bud i forhold til udførelsen i det praktiske skoleliv. Derfor ingen diskussion, derfor tabuiserer formanden sin indsats på foreningsplanet, og det er jo ærgerligt, når hensigten var dialog og udvikling på alle skoler.

Torben Thomsen

Aars