Debat

Musisk læsning

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I den forgangne uge har læsekampagnen i medierne og på vore arbejdspladser handlet om skønlitteratur. Efter at vi nu alle - med stor fornøjelse - har læst gode historier højt hver dag, vil jeg i al ydmyghed minde om, at de aktuelle ambitioner for skolen også går ud på at styrke fagligheden, og at en del af os er henvist til i en eller to ugentlige timer per fag per klasse at inddrage det læste, talte og skrevne sprog som både mål og middel i orienteringsfag og praktisk-musiske fag. At skærpe nysgerrigheden efter at fordybe sig i faglige emner og at udtrykke sig med sproget kræver også tidssvarende og velskrevne bøger, for eksempel sangbøger og historiebøger.

Gode vilkår for fagligheden er i alle fag ensbetydende med et bidrag til læsefærdigheden - også i fag, som ikke alle forbinder med læsning. Når vi synger i en musiktime, betyder det kollektiv, koncentreret læsning, hvor melodien styrker læserytmen og evnen til at opfatte helheder. Når en elev spiller efter noder, aflæser øjnene en skrift med både lodret og vandret dimension, som hjernen og hørelsen skal synkronisere motorisk i forhold til en fastlagt puls og en indre trang til at udtrykke sig kreativt og som del af et fællesskab. Hverdagens realitet fremgår af Undervisningsministeriets rapport om elever, der forstyrrer undervisningen. Det oplyses, at musik er det mest plagede fag. Kan det være anderledes, når arbejdet med fagets substans, nemlig lyd, er tvunget til at foregå i 45 minutters plenum, mens andre fag kan sende eleverne på gruppearbejde i tilstødende arealer? Musiklærerne er parat til undervisningsdifferentiering, informationsteknologi og medansvar for elevens hele udvikling og trivsel, når den nye folkeskolelov en dag også kommer til at gælde for os.

Veldokumenteret viden og holdninger til at udnytte den i et mere udbygget lærersamarbejde har været savnet i ethvert indlæg, foredrag og kursus om læsning. Hvor er de praktiske konsekvenser af interessen for Howard Gardners fem intelligenser og den dokumenterede sammenhæng mellem intelligens, læsning, matematik, motorik, musik? Hvad blev der af den praktisk-musiske dimension og lærernes forudsætninger for at forstå og inddrage den i alle fag? Ole Vig Jensen forsøgte at få sig et praktisk-musisk alibi med et fint udvalg, hvis medlemmer må føle sig misbrugt og holdt for nar med en læreruddannelseslov, der har afskaffet de praktisk-musiske fag som fællesfag, uden at nogen uden for fagenes egen kreds har protesteret.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Forståelsen for den tidlige indsats viser sig i det mere og mere intense samarbejde mellem institutioner, skoler og musikskoler. Rytmikpædagogerne, som også har taget intelligensmodellen til sig, er en efterspurgt mangelvare på alle landets musikskoler. Det vil de blive ved med at være, da Kulturministeriet har afslået at opretholde støtten til deres uddannelse. Sig ikke, at der ikke handles konsekvent og koordineret på tværs af de to ministerier.

Ove Steen Smidt

København