Undervisningsministeren går i en valgudtalelse i Politiken 3. marts 'kvalitet i uddannelsen' til kardinalområdet for hans eventuelle nye ministerperiode.

Forjættende, om end det efterlader det store spørgsmål, hvorfor han ikke gennemførte den konsekvent delte skole i 1993, som med hovedvægten på den fagligt vidensformidlende undervisning i sig selv befordrede den kvalitet, som nu skal opspores inden for andre tvivlsomme felter. Nå jo, sådan en passent nævner han det der med at læse, skrive og regne. Sådan i forbigående. Når det nu ikke kan være anderledes. Men så skal blikke altså også rettes mod det egentlige. Nytænkningens triumf. Kilden hvorfra kvaliteten skal sprudle.

'Vi skal uddanne børnene til hele mennesker'. Vi, der aldrig selv har været udsat for lignende klistrende befamling. Vi, der derfor aldrig blev til hele mennesker. Men netop vi halvheder skal danne fremtidens hele mennesker. Men alvorligt talt, så er det hele selvfølgelig ikke andet end et henfald til en omgang halvreligiøst, orientalsk inspireret fantasiopkog, beregnet på at krydre vor vesterlandske, grå virkelighed. Og så afleder det så dejligt fra folkeskolens uformåenhed som skole. Nå jo, læse, skrive og regne skal jo med. Men ellers har skolen jo lagt den fagdelte, vidensformidlende undervisning så store hindringer i vejen, at det må være en sjælens vederkvægende lise bare at kunne henvise til det skotske kvalitetsfænomen MacBeath, der kan de magiske ord: selvstændighed, ansvarsfølelse, refleksionsevne og alt det andet, der før var en afledt funktion af faglig kundskabsindlæring.

Og så er han fra Skotland. Hvad mener I?

Vagn Madsen

Brønderslev