Lærerne i Rødovre føler sig snigløbet af de lokale politikere. Med én stemmes flertal vedtog byrådet i Rødovre i sidste uge en ny indskoling, selv om lærerne har protesteret mod modellen. Den ændrede skolestart betyder, at lærere skal undervise i børnehaveklasserne, mens fritidspædagoger skal undervise på alle tre klassetrin.

Lærerne mener ikke, de har haft indflydelse på modellen, og de kan ikke fåøje på det pædagogiske indhold i den (se Folkeskolen nummer 4/98). Det har vakt deres harme. Samtidig beskylder de Danmarks Lærerforening for at have svigtet. Lærerne er stærkt kritiske over for Danmarks Lærerforenings høringssvar til kommunen. Svaret er ikke skarpt nok.

Det kom tydeligt frem på det medlemsmøde, som Rødovre Lærerforening indkaldte til på Nyager Skole i sidste uge. Dagen efter byrådsmødet. Her gik lærerne hårdt til DLF's formand, Anni Herfort.

- Jeg kan godt forstå, at politikerne siger, at Danmarks Lærerforening går ind for modellen, når I skriver, at højst to forskellige pædagoger må undervise i hver klasse, sagde Hans Houmøller fra Rødovre Skole.

Anni Herfort ville ikke forsvare Lærerforeningen, men hun ville gerne forklare sig.

- Vi har skrevet det for at begrænse antallet af pædagoger i de enkelte klasser, så der ikke kommer en pædagog forbi den ene dag, en anden den næste dag og en helt tredje dagen efter igen, sagde Anni Herfort, der godt kan forstå, at Rødovre-lærerne er frustrerede over den måde, politikerne har brugt Lærerforeningens høringssvar på.

- Det er selvfølgelig smart, når jeres borgmester hiver en enkelt sætning ud af svaret og bruger den til at konkludere, at vi er positive over for modellen. På den måde signalerer han, at der er uenighed mellem DLF og Rødovre Lærerkreds. Men det er der ikke, og det er flabet af ham, for vi har taget mange forbehold i vores høringssvar. Det er ikke Lærerforeningen, der er jeres fjende, sagde Anni Herfort.

Et skoleeksempel

I høringssvaret peger Lærerforeningen blandt andet på, at et godt arbejdsklima er en væsentlig forudsætning for, at man kan udvikle undervisningen i folkeskolen. Derfor skal lærere og politikere have tillid til hinanden. Men det er ikke længere tilfældet i Rødovre.

- Politikerne har givet et skoleeksempel på, hvordan man ikke skal gøre. Når man skal indføre noget nyt, skal man sikre, at medarbejderne er engagerede og føler sig som medejere af projektet. Ellers er der stor risiko for, at det kæntrer fra starten. Derfor har jeg anbefalet borgmesteren, at han venter med at ændre skolestarten og bruger tiden til at genopbygge tilliden til lærerne. Han har ganske vist sagt til mig, at han betragter lærerne i Rødovre som dygtige, men det er ikke den melding, han giver i pressen, sagde Anni Herfort.

Det fik Inge Kæmpegaard fra Hendriksholm Skole til at opfordre Anni Herfort til at være mere skarp, når hun udtaler sig til pressen.

- Det vil virke stærkt, hvis du bliver citeret for det med, at Rødovre er et skoleeksempel på, hvordan politikerne ikke skal gribe forandringer an, sagde hun.

Flere af de knap 100 fremmødte lærere mente, at DLF burde have taget kraftigere afstand fra selve modellen. Det ville Anni Herfort ikke give dem ret i, da hun mener, at ingen kan være uenige i, at det er fint at skabe bedre rammer i indskolingen.

- De politiske strømninger i samtlige politiske partier går på, at pædagogerne skal inddrages i undervisningen i de små klasser. Så det nytter ikke, at vi stiller os på bagbenene, hver gang en kommune vil lave et forsøg, for så får vi aldrig fjernet det billede, der siger, at danske lærere er bagstræberiske. Derfor vil I ofte høre mig udtale, at et forsøg lyder interessant. Og forsøg er interessante, fordi de skal evalueres. Her har vi chancen for at vise, at lærerne er de bedste til at undervise, sagde Anni Herfort.

Hun er sikker på, at forsøgene vil give politikerne et mere realistisk syn på pædagoger i undervisningen.

- Lad os da bare lege med. Så finder politikerne ud af, at de ikke kan skabe udvikling i folkeskolen ved at lade pædagoger undervise. Det er de ikke uddannede til, sagde Anni Herfort.

Uanstændig behandling

Mette Hansen fra Nyager Skole kaldte det en arrogant holdning.

- Jeg kan godt lide at være lærer, men jeg er snart træt af det, for jeg føler, at vi bliver leget med. DLF må tage et slagsmål indimellem i stedet for altid at forhandle, sagde hun.

Det var Joan Kjerhus fra Nyager Skole enig i. Hun synes, at hendes indflydelse er dalet kraftigt i de fem år, hun har været lærer.

- Jeg har svært ved at acceptere, at jeg skal bøje nakken endnu en gang og sige, at så bliver jeg nødt til at undervise i børnehaveklassen. Jeg kan ikke se, hvad det havde gjort, hvis Lærerforeningen havde taget klart afstand fra Rødovre-modellen. Alternativet har vi jo set. Politikerne bruger jeres udsagn til deres egen fordel, sagde hun.

Anni Herfort afviste, at hun er arrogant.

- Jeg kan godt forstå, at I er vrede, for I er blevet leget med. Nej, det er for pænt et ord. I er blevet behandlet uanstændigt. Der er to pædagogiske personalegrupper i folkeskolen, og de skal finde ud af at samarbejde. Men det skal ikke foregå som her i Rødovre. Derfor har jeg både sagt og skrevet til jeres borgmester, at vi er bekymrede over, at et stort antal lærere mangler tillid til politikerne, sagde Lærerforeningens formand

- Men ét er, at personalepolitikken er uansvarlig i Rødovre. Et andet er, at vi skal forholde os til skoleudviklingen i et helt land. Derfor holder vi fast i, at pædagoger skal have ansvar for undervisningen, hvis de skal ind i folkeskolen. Ellers risikerer vi, at matematiklæreren underviser ved tavlen, men når eleverne skal ud og måle træer i skoven, tager pædagogen over. Den måde skal undervisningen og læringsbegrebet ikke deles op på, sagde Anni Herfort.

Stig Winther Hansen, der er formand for Rødovre Lærerkreds, delte ikke helt sine medlemmers kritik af DLF's høringssvar.

- Danmarks Lærerforening indleder sit svar med en generel positiv holdning til de overordnede intentioner omkring skolestarten. Dernæst kommer alle forbeholdene, men dem har politikerne ikke været i stand til at læse, sagde Stig Winther Hansen.

- Tværtimod har de beskyldt os lærere for, at vi ikke vil være med til forandring og udvikling. Derfor er det fint, at Lærerforeningen gør rede for, at vi gerne vil være med til at udvikle folkeskolen. Men ikke for enhver pris. Vi vil have opfyldt nogle krav. Et af dem er, at der skal være en pædagogisk begrundelse for, at pædagogerne skal undervise, men den kan jeg ikke fåøje på i den model, som politikerne nu har vedtaget, sagde Stig Winther Hansen.

- Det pudsige er, at pædagogerne skal kunne løse alle problemer i indskolingen på lige nøjagtig de 7,14 timer, som de mangler i at få en fuld arbejdsuge, sagde Stig Winther Hansen, der ikke mener, modellen er gennemtænkt.

- Det har vi sagt flere gange, men politikerne har ikke ønsket at lytte til os. Alligevel påstår de, at vi har haft indflydelse på modellen, sagde kredsformanden.

Nej til misbrug

Enkelte lærere forsøgte at få deres kolleger til at bruge medlemsmødet på Nyager Skole til at se fremad i stedet for at fokusere på Lærerforeningens høringssvar. Det lykkedes ikke.

Efter mødet sagde Stig Winther Hansen til Folkeskolen, at han vil bede kommunen om en præcis beskrivelse af, hvad lærerne skal undervise eleverne i børnehaveklasserne i, og hvem der skal være børnehaveklasseledere.

- Vi vil nøje vurdere, om vi fremover skal deltage i politiske arbejdsgrupper. Jeg sad selv i den gruppe, der har arbejdet med den ændrede skolestart, men vi har kun diskuteret struktur og ikke pædagogisk indhold. Alligevel siger politikerne, at vi har haft indflydelse. Når vores tilstedeværelse bliver misbrugt på den måde, vil vi ikke være med, siger Stig Winther Hansen.

Henrik Stanek er freelancejournalist