Svend E. Pedersen er rektor på Statens Pædagogiske Forsøgscenter og altså ikke en hvem som helst. Det må derfor være et velovervejet skridt, han tager, når han i Politiken den 1. januar helt i overensstemmelse med folkeskolelovens ånd og bogstav lægger afstand til den vidensformidlende faglighed i den delte skole. Han er som mange andre blevet grebet af den amerikanske journalist Daniel Golemans korstog mod forstandens regimente til fordel for 'følelsernes intellekt'. Hjernen skal afkobles og hjertet tilkobles. For husk, hvor godt det gik den småtossede fæhoved af en lykkeridder: Klods-Hans i H.C. Andersens eventyr, og hvor latterligt hans to fagligt velbevandrede brødre gebærdede sig. Klods-Hans fik jo både kone og krone. Og Svend E. Pedersen er forgabt i Klods-Hans-skikkelsen, fordi denne er som skabt til at være tåbelighedernes og middelmådighedens pædagogiske forbillede i den ensgørende folkeskole. Aladdin-typen, den følelsessprudlende eventyrskikkelse, der skal genoplive romantikken i form af et pædagogisk princip, der vrager den væmmelige, kundskabsbefængte Nureddin-type. Der er bare det ved det, at virkelighedes verden ikke tilhører Klods-Hans og hans fjogethed. Virkeligheden tilhører hans to brødre, fordi de er de eneste, der magter at træde ud af eventyret og ind i virkeligheden. Derfor sørger H.C. Andersen for at slutte eventyret, inden Klods-Hans sætter det vundne kongerige over styr og kommer på kant med sin knibske kone. For Klods-Hans har intet med virkeligheden at gøre. Og det skal folkeskolen helst heller ikke have. Golemans ensidige følelseskorstog fører til uddannelsesmæssigt fordærv, om end det passer som hånd i handske til folkeskoleloven. Og Statens Pædagogiske Forsøgscenter medvirker aktivt og begejstret til den fantastiske og eventyrligt sp

Vagn Madsen

Brønderslev