Siden sommerferien har lærere og elever på den splinternye skole i Stege sendt længselsfulde blikke efter faglokalerne til natur/teknik, sløjd, formning og håndarbejde. Lokalerne ser færdige ud, men der må ikke undervises i dem.

- I sløjd må eleverne nøjes med at arbejde i papmodeller og snitte i træ. Det er også ret svært at lave fornuftige projekter i natur/teknik, når eleverne ikke må rode og snavse lidt i lokalet, fordi der skal undervises i dansk i timen efter, siger Gisela Sellner, der er tillidsrepræsentant for de 58 lærere på Stege Skole.

Skolen skulle have været færdig til skoleårets start. Men håndværkerne var forsinkede, så i den første tid måtte lærerne undervise på en skole, der reelt var en byggeplads med støj og støv. De fleste håndværkere blev færdige i løbet af efteråret, men elektrikeren har stadig store problemer med at få den avancerede brandalarm og nødbelysning til at virke i den 2.000 kvadratmeter store fløj, som de fire faglokaler ligger i.

Derfor ligger en fjerdedel af skolen til 80 millioner kroner ubenyttet hen. Men det er ikke det eneste problem. For eksempel er mediateket ikke pakket ud endnu, og de fire mindste klassetrin må fortsat gå på byens gamle og totalt nedslidte skole.

En mægtig chance

Problemerne med den nye skole i Stege har ikke direkte at gøre med debatten om Møns skolestruktur, som Folkeskolen omtalte i sidste uge. Men den nye skolestruktur betyder, at lærerne på Stege Skole kommer fra de fem gamle skoler.

- Så længe vores lærerværelse er revet over i to dele, fordi nogle lærere stadig underviser på den gamle skole, har vi svært ved at lære hinanden at kende og finde en fælles platform at arbejde ud fra, siger Gisela Sellner.

- Vi glædede os til at begynde på den nye skole, men nu er vi ved at køre trætte og er frustrerede over, at vi ikke kan komme til at undervise, som vi gerne vil, siger Gisela Sellner.

- En ny skole er en mægtig chance for at få gjort op med gamle vaner, især når lærerne kommer fra fem kulturer. Men ledelsen har ikke haft tid til at tale med os om strukturer, forretningsgange og rutiner, så vi var nødt til bare at gøre, som vi plejer, siger Gisela Sellner.

- De fleste af os kommer fra den gamle Stege Skole, så vores rutiner kom til at gælde. Det har skabt utryghed blandt de lærere, som kommer fra de mindre skoler, siger Gisela Sellner.

Eleverne kommer også fra de fem gamle skoler, og i de fleste tilfælde er der dannet helt nye klasser.

- I de første mange måneder skulle alle vise deres nye kammerater, at de turde alting. Det er meget voldsomt, når hundredevis af børn skal prøve grænser af påén gang, så det har været svært at få skabt en ordentlig omgangstone på skolen, siger Gisela Sellner.

- Mange klager over, at de er trætte, og to lærere har været langtidssygemeldte på grund af stress over forholdene på skolen, siger Gisela Sellner.

- Første gang jeg nævnte ordet arbejdskrise på et møde i pædagogisk råd, slog mange det hen. Men nu har de erkendt, at vi mangler tid til at tale med hinanden, så vi kan få denne skole til at fungere, siger Gisela Sellner.

- Heldigvis er der håb forude, for vi er netop begyndt på et kursus, hvor vi diskuterer skolens målsætning. Så nu får vi forhåbentlig sorteret i problemerne, siger hun.

Skoleleder Ole Neerup erkender, at han har brugt meget tid på problemerne omkring byggeriet. Men han er langtfra sikker på, at det har gjort det sværere for lærerne at finde sammen.

- Måske har de daglige irritationer bragt os mere sammen, fordi vi har haft en fælles fjende, siger Ole Neerup.

- Kun ganske få lærere får lov at rykke ind på en splinterny skole, så når det hele falder på plads, kan vi sætte mere fokus på glæden over de muligheder, skolen giver os, siger Ole Neerup.

- Der har været tale om et skandalebyggeri. Men nu er vi tæt på målstregen, siger skoleleder Ole Neerup. Han vil ikke sætte dato på, hvornår resten af skolen kan tages i brug. Men han lover, at det bliver i løbet af få uger.

Henrik Stanek er freelancejournalist