Hollandske lærere underviser ikke over 1.100 timer om året, sådan som Ugebrevet Mandag Morgen skrev i begyndelsen af januar. De underviser i gennemsnit 1.030 timer. Det skriver Mandag Morgen i en ny analyse.

Med det nye tal er Mandag Morgen på rette vej, men tallet er stadig forkert. Hollandske lærere underviser maksimalt 988 timer i skolens første klasser og maksimalt 912 i de øvrige. Folkeskolen har fået sine tal bekræftet af det hollandske undervisningsministerium, efter at Mandag Morgens nye analyse udkom. Ministeriet bekræfter samtidig, at det er maksimumstal og ikke gennemsnitstal.

Ny stil fra ugebrevet

Mandag Morgens nye tal, 1.030 timer per år, er beregnet. Det bygger hverken på en opgørelse over, hvor meget hollandske lærere faktisk underviser, eller- som i Folkeskolen- på reglerne og bestemmelserne på arbejdsmarkedet.

Den store forskel på den gamle og den nye Mandag Morgen-analyse ligger imidlertid ikke i tallene, men i tonen.

I den første analyse, som blev citeret vidt og bredt, var Mandag Morgen skråsikker, og der var ingen tvivl om, hvem skurken var: Forberedelsesfaktoren.

Flere gange blev der peget på, at lærernes arbejdstidsforhold '. . . må blive et centralt tema i enhver model, der skal forbedre folkeskolens samlede økonomiske og faglige situation'. F-faktoren og arbejdstidsforholdene bar hele skylden for '. . . det ekstremt høje lærerforbrug . . .' i folkeskolen.

I den nye analyse er Mandag Morgen langt mere forsigtig. Analysen er, skriver Mandag Morgen, '. . . i sig selv et eksempel på, hvor vanskeligt det er at tilvejebringe et blot nogenlunde præcist datagrundlag for debatten om skolens omkostninger'.

Indrømmelser

Senere nævner bladet, at forskellene i klassekvotienter sandsynligvis forklarer 40 procent af den store omkostningsforskel, der er mellem den hollandske og den danske skole, mens arbejdstidsreglerne forklarer de sidste 60 procent.

OECD's og Folkeskolens beregninger antyder, at det er lige omvendt. Arbejdstiden forklarer 40 procent, klassekvotienterne 60 procent og der er her tale om en indrømmelse fra Mandag Morgens side.

Samtidig erkender Mandag Morgen, at Folkeskolen har haft ret i sin kritik.

Folkeskolen '. . . dokumenterer (. . .), at der kan sættes spørgsmålstegn ved Mandag Morgens konklusioner. Dermed viser Folkeskolens analyse, at arbejdstidsreglerne ikke er et velegnet grundlag for at indkredse de faktiske forskelle i lærernes arbejdsvilkår i de to lande. Mandag Morgen tager den del af kritikken til sig', skriver ugebrevet i artiklen, som hedder 'Nye tal inviterer til debat om folkeskolens økonomi'.

Mikkel Hvid er freelancejournalist