Debat

Rygrad som en kop kakao

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I starten af januar lykkedes det endnu en gang for pressen at fremstille den danske folkeskolelærer som en, der laver for lidt og får for god løn for det. Jeg hentyder til artiklen fra den 5. januar 1998 i Ugebrevet Mandag Morgen, som mange politikere og diverse journalister anså som det afgørende bevis for, at lærerne ikke er deres løn værd. Man modtog det med kyshånd, og ukritisk brugte politikere denne artikels tal i medierne. Nu kunne man slå lærerne knockout en gang for alle. Torsdag modtog jeg så mit fagblad Folkeskolen, hvori man havde gjort sig den ulejlighed at kontakte det hollandske undervisningsministerium. Resultatet blev, at artiklen fra Ugebrevet Mandag Morgen er fyldt med fejl. Det må jo så betyde, at pressen og politikerne vil stå frem og erkende, at man var for hurtigt ude med urigtige oplysninger. Men nej! Endnu en gang viser journalister og politikere, at de har rygrad som en kop kakao og tier af frygt for at miste læsere og vælgere. At erkende ens fejltrin skaber respekt!

Gang på gang stiller man lærerne i miskredit. Skrækscenariet er, at man i fremtiden vil få en folkeskole, der er tømt for unge og engagerede lærere, fordi man bliver træt af at lægge ryg til de daglige tæsk i medierne. Jeg hører selv til den nye generation af lærere. Generationen, der dimitterer fra seminarierne nu og i fremtiden, er alle vokset op i velfærdssamfundet, hvor vi har haft et hav af muligheder. Vi er vant til udbudet af muligheder, og mulighederne bliver flere og flere. Vi gider ikke høre på, at man laver for lidt, har for meget forberedelsestid, er for dårligt uddannet og så videre. Den unge lærer vil finde et andet job, hvor indsatsen bliver positivt modtaget. Når man har hørt på usaglig kritik længe nok, skal der ikke meget til, før man accepterer et godt tilbud et andet sted fra. Hvis man ikke passer på, bliver de unge og engagerede væk fra folkeskolen, og så får den ikke det generationsskifte, den trænger til. Der er kun en taber i det spil - eleverne!

Vi skal i folkeskolen hele tiden blive dygtigere, og selvfølgelig skal man se med kritiske øjne på det, der sker i skolen. Ingen tvivl om det. Det er dog svært at opretholde et højt fagligt niveau, når man i mange år har skåret ned på både dansk- og matematiktimerne. Det er utopi at tro, at man kan nå det samme niveau på et klassetrin som i andre lande, når vi har færre timer. Det er ikke lærernes skyld. Skylden ligger hos dem, der laver lovgivningen. Vi skal have en debat i dette land om, hvad der skal undervises i i den danske folkeskole, og man skal prioritere, hvad man finder vigtigst.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

De udefrakommende aktiviteter skal op til debat. Hvis vores børn skal lære at læse og regne bedre, må det blive på bekostning af noget andet i skolen. I en tid, hvor mange ting, som burde være en del af opdragelsen i hjemmet, er lagt over på folkeskolen samtidig med et vedvarende pres fra mange sider om, at de danske elever skal have et højere fagligt niveau, har vi som lærere brug for samarbejde og medansvar fra forældre, politikere og presse. Hjælp os med at bevare folkeskolen som en god arbejdsplads i fremtiden.

Jesper Schou Christensen

Hjørring