Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Danmarks Pædagogiske Instituts hemmelige forskningsformidling er yderst bizar.
Politiken kan den 28. november 1997 oplyse, at der eksisterer en rapport, der bare ikke er offentliggjort. Som en appetitvækker bringes interview med forskeren - en psykolog - der først og fremmest brokker sig over fredsaftalen mellem DLF, KL (Kommunernes Landsforening) og Undervisningministeriet. Derefter kommer en opvisning i spådomskunst: '. . . men der bliver eddermame debat', for at slutte af med en bekendelse til lærerhetzen: 'Det kan lærerne lige så godt vænne sig til'.
Dette menneske var i 1988-1991 undervisningskonsulent i Undervisningsministeriet for 'Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og pædagogisk/psykologisk rådgivning', og arbejdsresultaterne kan matematisk udledes på grundlag af den engelsksprogede IEA-rapport fra 1992 (3. klasse). Andelen af svage elever i Finland var ti procent, mens den i Danmark var på 50 procent. Andelen af ekstremt svage elever var i Finland på fem procent, mens den i Danmark var på 35 procent.
Når indsatsen over for de svageste elever påviseligt var slået helt fejl i perioden 1988-1991, sætter Danmarks Pædagogiske Institut efterfølgende en forhenværende ministeriel embedsmand - netop med de svage elever som ansvarsområde - til at levere brok fra den indre svinehund.
Kunne Danmarks Lærerforening dog ikke bruge fredsaftalen til at få en forklaring på, hvorfor ti kommuner i hovedstadsområdet har finansieret dette bizarre brokkeri, og få opklaret, hvorfor man har sat ræven til at vogte gæs.
Birgitte Borgen Marcussen
Gentofte
