Debat

Passer ikke til grammofonen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Ole Vig Jensen

Tak for den tilsendte skive med 'Lær IT'. Jeg har desværre også haft problemer med den. Det var jo let at se på hullet og 'rillerne', at den slet ikke passede til min grammofon, og en cd-player har jeg desværre ikke.

Så kom jeg til at tænke på min computer. Det lille drev kunne den ikke komme ind i, men 5-1/4-tommer-drevet passede den helt godt til, selv om det tog en forfærdelig tid at få den ud igen, da drevet ikke ville køre den.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Er det ikke uretfærdigt? Jeg købte en 286-pc, da den kom frem, og en nåleprinter. Opgraderede til 386, ekstra ram og farveprinter. Samlet pris gennem årene godt 18.000 kroner, og så kan jeg alligevel ikke bruge skiven til noget. Nu siger kloge hoveder - og dem er der mange af - at jeg blot skal købe nyt udstyr for 10.000-12.000 kroner, så er alle problemer løst (i et par år).

Lad mig være brutalt ærlig: Jeg gør det ikke!

Taus Grove

Lyngby