Debat

Også DLF

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF bringer en særmelding: 'Vi danskere er ikke så gode, som vi går og tror og gerne vil anses for at være.' (. . .) ifølge Anni Herfort på den netop overståede kongres.

Hvor god eller mindre god jeg er, vil jeg gerne frabede mig Anni Herforts betragtninger om, for det ved hun ikke et dyt om. Og rager i øvrigt ikke hende! At hun ved det!

Hvad der derimod rager mig - og burde rage hende - er, at hun varetager mine faglige interesser. Hendes arvesyndsagtige betragtninger om danskernes godhed kan hun beholde for sig selv - eventuelt nedfælde i sin biografi, om hun har lyst. For disse ulideligt rituelle godhedsmanifestationer kan jeg ikke bruge til noget som helst. Og så er de kedsommelige og ens, om de udsendes af en kaninavlerforening eller en faglig organisation!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ubegavede gentagelser af de 'korrekte' helliges forargelse og debatdræbende enighed om, at et påtrængende problem er ikke-eksisterende! Men DLF har her en sag at samles om - i al sin kvide! Kan organisationen ikke andet, kan den være hellig!

En pris og klatskilling til Ung-sam! Stående applaus!

For fanden, hvor er vi gode! Danske lærere taler ikke nedsættende om lille Fatima og Ali. Og problemer med andengenerationsindvandreres sproglige formåen - og andet - er det rene opspind!

Opfundet af Ekstra Bladet! Et medieflip!

Hvor er vi lykkelige i DLF - i vor selvskabte fordummelse.

Niels Christian Christensen

Hjørring