Danmarks Lærerforenings kongres har godkendt den organisatoriske model og vedtægtsændringerne vedrørende ledernes organisering i DLF, som hovedstyrelsen havde indstillet.

Med denne beslutning har kongressen fastslået, at skolelederne fortsat skal være medlemmer af Lærerforeningens lokale kredse. Samtidig er lederne medlem af en lederlandskreds, som ikke indeholder nogen struktur, og som ikke tillægges nogen kompetence.

Skolelederne gives mulighed for at frasige sig medlemskabet af den lokale kreds - for så vidt angår de demokratiske rettigheder i forhold til kredsgeneralforsamlingen og det deraf afledte politiske arbejde. En sådan frasigelse af medlemskabet af kredsen berører dog ikke kontingentindbetalingen, som under alle omstændigheder fastsættes af kredsen, og som fortsat skal indbetales til kredsen.

Efter den nye model skal der etableres et ledernetværk i alle kredse. Ledernetværkets opgaver og kompetencer er ikke nærmere beskrevet i det forslag, der blev vedtaget af kongressen - bortset fra de opgaver, der skal sikre den tætte relation til kredsen.

Formanden for Lærerforeningens organisationsudvalg orienterede i øvrigt kongressen om, at man ikke kan deltage som netværksrepræsentant i en forhandlingsdelegation vedrørende ledernes forhold, hvis man har frasagt sig medlemskabet af den lokale kreds.

Det fremgår endvidere af de nye vedtægter, at kredsens generalforsamling fastsætter de økonomiske rammer for netværkets virksomhed, og det er kredsen, der har kompetencen til at beslutte, om der skal dannes ét, to eller flere netværk efter en drøftelse med lederne.

Danmarks Lærerforenings formand sagde, at man ikke skulle lede efter den indbyggede logik i modellen - for den findes ikke! Det forekommer mig at være meget useriøst, dersom Danmarks Lærerforenings kongres skulle vedtage et forslag, som kunne karakteriseres som ulogisk, og jeg er da heller ikke enig i Anni Herforts betragtning. Forslaget er meget klart og logisk! Det er en styrkelse af ledernes tilhørsforhold til de lokale kredse - en så markant styrkelse af en eventuel frasigelse af demokratiske rettigheder end ikke berører kontingentindbetalingen.

Er disse bestemmelser et udtryk for, at hovedstyrelsen og kredsene har indset, at lederne har brug for et selvstændigt forum i foreningen, sådan som det fremgår af th's leder i Folkeskolen nummer 46. Mit svar er nej. Derfor stillede skoleledernes repræsentanter et ændringsforslag.

Ledernes organisatoriske forhold har været drøftet og debatteret gennem flere år, og gennem de sidste to år har det været vores vurdering, at lederne burde frigøres fra de lokale kredse og have en mere central placering - i Danmarks Lærerforening!

I et sidste forsøg på at indgå et kompromis stillede skoleledernes repræsentanter to ændringsforslag.

De ville ikke fuldt ud sikre skolelederne den optimale løsning, men ville dog sikre, at de ledere, som måtte ønske at frigøre sig fra 'de demokratiske rettigheder i forhold til den lokale kreds', ikke skulle betale kontingent til kredsen. Og de ville sikre, at ledernetværkets økonomiske rammer ikke blev faslagt af de lokale kredse. Med disse ændringer ville man opnå, at ledernetværket i højere grad var det selvstændige forum, som både hovedstyrelsen og kredsene ifølge th's leder har indset, at der er behov for at etablere.

Kongressen ønskede ikke at lytte til det mindretal i Danmarks Lærerforening, som ændringerne berørte.

Skoleledernes repræsentanter stemte imod, da kongressen på formandens anbefaling vedtog hovedstyrelsens indstilling uden ændringer. En organisation kendes på sine beslutninger.

Hans Martin Jepsen

formand for Danmarks Skolelederforening

Forkortet af redaktionen

Jeg synes, at Hans Martin Jepsen kommer noget let hen over nogle af de fordele, der ligger i den vedtagne model.

Det lokale ledernetværk vil for mig at se styrke skolelederne markant. I ledernetværket vil skolelederne kunne udveksle erfaringer og udarbejde fælles mål. Det vil for eksempel være indlysende at drøfte lønstrategier efter overgangen til nye lønformer. Og fælles udmeldinger fra en skoleledergruppe vil i sagens natur have større gennemslagskraft i et forhandlingsforløb. Ydermere får netværket en repræsentant med i kredsens forhandlinger med kommunen, når det gælder skoleledergruppens forhold. De nye lønformer indebærer, at en del af ledergruppens lønforhold forhandles lokalt. Centralt gør vi, hvad vi kan for at støtte op om kredsene på dette felt. Vi har netop afsat tre en halv millioner kroner til et lederprojekt, der skal støtte kredsene i arbejdet med at skaffe skolelederne de bedst mulige resultater efter overgangen til nye lønformer.

Jeg synes også, at Hans Martin Jepsens sammenblanding af muligheden for at fravælge de demokratiske rettigheder og kontingentindbetalingen er kunstig. Jeg tror og håber på, at de fleste skoleledere vil fastholde engagementet i det politiske arbejde i kredsen. Men hvis nogle skoleledere oplever det problematisk at være med i kredsens politiske arbejde, fordi de som ledere er de kommunale arbejdsgiveres repræsentant på skolen, ja så har de altså nu muligheden for at fraskrive sig tilknytningen til kredsen på dette område. Uden at det af den grund går ud over deres mulighed for at søge rådgivning i kredsen. Og oveni er der så nu også muligheden for at søge rådgivning i sekretariatet på Vandkunsten.

Under kongressen gav Hans Martin Jepsen da også selv udtryk for, at de nævnte forhold var klare forbedringer for skoleledergruppen. Det er mig stadig uforståeligt, at den manglende opbakning til forslaget om kontingentbetalingen i den grad har fået Hans Martin Jepsen til at ændre holdning.

Med venlig hilsen

Anni Herfort Andersen