Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Samarbejde på ligeværdige vilkår

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Skolelederforening ønsker en ændret organisatorisk placering af lederne i DLF og vedtog i 1996, at man skal arbejde for en model, som indebærer, at lederne frigøres fra den lokale lærerkreds og organiseres centralt i Danmarks Lærerforening. Skolelederne er heldigvis læreruddannede, og dette rekrutteringsgrundlag skal bevares!

Der er justeret og omstruktureret på mange måder inden for vores virke. Skolelederne er arbejdsgiverens repræsentant på skolen med den decentralisering af kompetence og tydeliggørelse af ledernes ansvar, som udviklingen har medført.

En stadig større del af aftalegrundlaget er formuleret som rammer, der skal udmøntes lokalt - i forhandling med stadig flere og forskellige interessenter, som alle har krav på indflydelse.

Udviklingen har medført, at ledelse fra at være en forvaltningsproces i høj grad er blevet en forhandlingsproces.

Skolelederen er personaleansvarlig for andre personalegrupper end lærerne, og den organisatoriske forankring i lærerkredsen kan underminere ledelsens troværdighed i forhold til disse grupper. Dette kan give anledning til, at der opstår interessekonflikter.

Rollekonflikterne opstår for eksempel i forbindelse med samarbejdsudvalget, forhandling om skoleakkorder og problemer med tolkninger i forbindelse med arbejdstidsaftalen.

Loyalitetskonflikterne opstår for eksempel i forbindelse med deltagelsen i ledelsen af det lokale skolevæsen, oplæg til forvaltningen/deltagelse i forhandling af kommuneakkorder, implementering af kommunale mål, gennemførelse af kommunale besparelser og gennemførelse af lokal personalepolitik.

Fagretligt føler mange skoleledere sig usikre. Den fagretlige utryghed bliver konkret særligt ved personalekonflikter, hvor der er uoverensstemmelse mellem lærer(e) og leder. Ledere oplever, at kredsformanden og -styrelsen har et dilemma, som er meget forståeligt - men meget uhensigtsmæssigt.

En del skoleledere føler, de ikke kan få den rådgivning (i den lokale lærerkreds) i forhold til ledelsesmæssige problemstillinger, som de har behov for. Hvor mange i kredsstyrelsen er eller har været ledere og på egen krop erfaret den viden, de skal rådgive om.

Skolelederne har et stort behov for at samarbejde med den lokale lærerkreds. Men vi føler, grundlaget for samarbejdet ville være bedre, hvis kredsene entydigt varetager lærerinteresserne, mens skoleledernes fagpolitiske interesser varetages centralt.

Jeg er 100 procent enig i, at vi skal samarbejde om skolens og personalets udvikling. Men det skal ske på ligeværdige vilkår i respekt for hinandens betingelser. Selvfølgelig kan vi samarbejde, selv om vi ikke er medlem af samme kreds! Enhver ordentlig virksomhed har da fælles interesser, og parterne i Danmark har verdens fineste traditioner på arbejdsmarkedet, netop fordi der er ansvarlige arbejdsgiver- og arbejdstagerparter, som respekterer hinanden i et ligeværdigt, professionelt samarbejde.

Lad os i Danmarks Lærerforening dog blive lige så professionelle og give hinanden ligeværdige vilkår til fælles bedste i respekt for hinandens interesser og betingelser!

Danmarks Lærerforenings kongres har nu ansvaret for den fortsatte udvikling på dette område, og det er vigtigt, vi alle kommer fra denne kongres med æren i behold: Af hensyn til DLF's prestige i samfundet - vi må kunne klare denne hurdle inden for egne rækker på ordentlig vis! Og af hensyn til DLF som forening, som nødigt skulle brække over eller risikere at miste en stor del medlemmer, fordi man ikke kunne håndtere et fantastisk massivt pres og medlemsønske til alle parters tilfredshed!

Leder af Hobro Nordre Skole og medlem af Danmarks Skolelederforenings nordjyske amtskredsbestyrelse.