Debat Kommentar
0   213

Læs og forstå

Vi er en gruppe lærerstuderende, som er godt i gang med fjerde og sidste år af vores læreruddannelse. I slutningen af august fik vi post fra Ekstra Bladet. Avisen, som henvendte sig, foreslog, at vi som lærerstuderende skulle deltage i den igangværende kampagne om den danske folkeskole.

En enig klasse sagde nej tak. Vi ønskede ikke at være materialer i en kampagne, vi kun kunne ane målet med. Vi skulle som de 250 elever lave test, der er udarbejdet for femte til syvende klassetrin. Vi blev fornærmede! Vores 'faglige niveau' kan ikke læses ud af test til folkeskoleelever. Heldigvis gav fornærmelsen og ubehaget ved risikoen for at blive generaliseret i den ofte voldsomme og unuancerede uddannelsesdebat anledning til fornyet overvejelse om, hvilken relevans diagnostiske prøver mon har i folkeskolen. Siden de famøse og selektivt diskuterede internationale læseundersøgelser blev offentliggjorte i '94 og '95, er der kommet et andet fokus på det, man kalder grundlæggende færdigheder.

Artiklen fortsætter under banneret

Vi er ganske enige i, at det er basale kulturredskaber at kunne stave, læse, have begreb om tal og kunne regne. Vi mener også, at det er en af folkeskolens fornemme opgaver at tilrettelægge undervisning, som støtter og fremmer vore børns muligheder for at tilegne sig og bruge disse færdigheder i så mange meningsfulde sammenhænge som muligt. Det er en væsentlig del af vores uddannelse at tilegne os viden om og få erfaringer med, hvordan man laver begynderundervisning. Bølgerne går højt, når lærerstuderende diskuterer, hvordan denne undervisning praktiseres.

Ekstra Bladet har købt prøver hos Danmarks Pædagogiske Institut og Dansk Psykologisk Forlag. To institutioner, som udarbejder, distribuerer og derefter forsker på prøvernes resultater. Selve idéen med at kontrollere, sammenligne og systematisere skoleelevers forskellige faglige kompetence stammer fra begyndelsen af dette århundrede. Dengang hed det intelligensprøver! Synet på barndom, børn og læring har heldigvis flyttet sig et par mil siden. Ikke mindst derfor finder vi det tankevækkende, at Danmarks Pædagogiske Institut og Dansk Psykologisk Forlag samstemmende melder, at de aldrig har solgt så mange prøver som nu, hvilket der sikkert er mange forklaringer på. Kunne det være fordi:

- Den hidsige og hetzlignende debat bringer skolelærere og -ledelser i defensiven, sådan at prøverne blot bruges som beviser på, at eleverne lærer noget målbart og nyttigt?

- Princippet om undervisningsdifferentiering, som det udtrykkes i folkeskoleloven, er svært eller umuligt at udføre i praksis, hvis man ikke med mellemrum får præcise øjebliksbilleder af, hvad den enkelte elev kan?

- Klasseprøver er et udtryk for den pædagogiske holdning, at det ikke skal ligne en klapjagt, når man skal identificere elever med specielle vanskeligheder?

Vi mener, at man kan kende folkeskolen på den måde, vi vælger at se og undervise de elever, som af mange forskellige årsager har svært ved at tilegne sig de før omtalte grundlæggende kulturredskaber. Vi mener, at diagnostiske prøver er én af flere måder at løse denne opgave på. Disse prøver kan bruges. Og misbruges. Vi har intet imod de prøver, som tages for at bruge resultaterne dynamisk og konstruktivt. Vi har også brug for at vide mere om, hvordan læseprocesser foregår. - Men prøver, hvis resultater tolkes som stivnede billeder på, hvad en given gruppe elever kan, rummer for os at se alle muligheder for forhastede og måske fordømmende konklusioner.

Tendenserne inden for undervisning har i de senere år været, at man vil væk fra en skole, hvor man lærte kundskaber for kundskabers skyld. § 1 'Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling'. (Folkeskoleloven af 1993).

Når Ekstra Bladet tester elever i folkeskolen anno 1997, er det en forældet tankegang, der ligger bag. Det svarer til at teste taxachauffører i at køre hestevogn. Nogle ville klare sig godt, andre knap så godt, men pointen er, at det ikke fortæller os noget om, hvordan taxachauffører klarer sig - som taxachauffører. Disse test forsyner os ikke med megen viden om, hvad eleven ved, eller om eleven klarer sig godt i skolen eller i livet fremover. Vi synes også, det er vigtigt, at der er en åben debat om, hvad og hvordan vores børn skal lære i folkeskolen. Ensidig vægtning af boglige færdigheder ser vi som en blindgyde. Lad os derfor huske, at ikke-boglige færdigheder i dén grad er lige så nødvendige for os og vores børn, når vi ønsker et samfund, vi kan holde ud at leve i.

Studerende påÅrhus Dag- og Aftenseminarium.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen