Lærerliv
0   327

Menneske først ...

Årh! Er jeg virkelig nødt til at svare på det. Politik og det skuespil, der foregår inde på Christiansborg, interesserer mig ikke. Men uden, at jeg hverken er radikal eller venstremand, synes jeg, at Poul Nyrup er en vatnisse, men Uffe Ellemann kan noget. Det kan Niels Helveg også, og Helge Adam Møller er flot. Jeg kan godt lide mænd i uniform, når Klaus tager malerbukserne på så . . .

Talen strømmer fra Tine Gaarde, lærer på Skovparkskolen i Nyborg og 25 år. Klaus - også kaldet Klausen - er hendes kæreste. Han er malermester. Sammen bor de i en tre-værelses lejlighed i en gammel ejendom inde midt i Christiansmindeskoven ved Svendborg.

Artiklen fortsætter under banneret

Det mørke træbord i den grønmalede stue er i dagens anledning ryddet for fakturaer fra malerfirmaet. I stedet er der dækket op med juice, håndværkere, ost, smør og kaffe i kobberkande. Og det obligatoriske askebæger ikke at forglemme. Tine Gaarde ryger Grøn Look, og hun ryger mange. Så mens hun griner, tegner og fortæller bliver lighteren brugt et utal gange.

Alle lejlighedens rum har flotte farver, og selvom kæresten er malermester, er det Tine, der har stået for malingen. Hun nyder at indrette. Huset er fyldt med små finurlige ting og gamle møbler. Tine er en haj, når det handler om loppemarkeder. Det er godt nok Klaus, der byder, når de er til auktion - for han har pengene. Men stædig som Tine er, har hun et stort ord at skulle have sagt.

Hver dag tager Tine Gaarde køreturen fra Svendborg til Skovparkskolen i Nyborg. Det generer hende ikke. Det er rart med lidt anonymitet, så man kan købe tre liter is om aftenen uden at få det at vide i skolen næste dag.

Transporten foregår i en fræk, sort Golf. Uden stolthed i stemmen må Tine indrømme, at hun har den største fartbøde i familien. I januar blev hun stoppet og måtte slippe 3.700 kroner. Siden har de autoritære politimænd haft en betydelig virkning, og turen til Nyborg begynder nu ti minutter før.

Bilens hastighed er sat ned, men ellers er der altid fart på Tine. Kun 24 år gammel blev hun færdig som lærer fra Skårup Statsseminarium sidste sommer.

Tine voksede op i en lille landsby med 21 huse uden for Augustenborg på Als, og da hun gik i 8.klasse, mente en af lærerne, at hun skulle vælge lærer-vejen. Men dengang var hun meget materialistisk indstillet; ville gøre karriere og tjene mange penge, hun valgte derfor at tage Højere Handelseksamen.

Efter handelsskolen tog Tine et år til København på grund af en kæreste. Hun fik arbejde som pædagogmedhjælper, og her gik det op for hende, at læreren i 8.klasse havde haft ret. Karriere erhvervslivet og albueræs var slet ikke det rigtige, så i 1992 begyndte hun på seminariet.

Valget blev Sydfyn, fordi storbyen var for kold og anonym. Hun savnede stranden, skoven og frirummet, og når hun nu en gang havde rykket teltpælene op fra Sønderjylland, blev det til mødet på halvvejen. Tine ville gå på et lille seminarium, hun ville være et navn og ikke bare et studienummer.

Efter seminariet fik hun job på Skovparkskolen, hvor hun er klasselærer for 8.a, som hun har til dansk. Hun underviser 3.klasse i kristendomskundskab, natur/teknik, idræt og historie. 5.klasse og en anden 8.klasse har hun i matematik.

Det at være nyudklækket lærer mener Tine absolut ikke har været slemt. Jo, hun har haft travlt. Og håndboldtræningen på Thurø er da af og til blevet aflyst, og tilløbet til Peter Høegs 'De Måske Egnede' har været gjort mange gange i løbet af året. Hun er glad for at være lærer, og opfatter det både som et kald og som en gave. For lige så meget man giver, lige så meget får man igen.

- I sommerferien sidste år tænkte jeg selvfølgelig på alle de skrækhistorier om nyuddannede: man sætter sig på den forkerte plads, man tager den forkerte kaffekop og så videre.

- Det var ikke sådan, at jeg havde negative forventninger til at komme ud. Jeg var spændt, men nervøsiteten blev gjort til skamme, for jeg er ikke på noget tidspunkt blevet betragtet som en lavtstående undermåler, fortæller Tine.

- De første tre uger trak virkelig tænder ud. Fra seminariet havde jeg en indstilling om, at man altid skal være forberedt til fingerspidserne, men nu tager jeg det mere afslappet og må ind i mellem gå på kompromis. Med 23 lektioner om ugen har jeg lært, at der ikke kan lægges lige meget iver og engagement i alle timer, siger hun.

Tine Gaarde var glad for seminariet, men hun mener, at der var alt for lidt praktik.

- Da jeg begyndte på Skovparkskolen var det lidt som at blive kastet for løverne. Det var sundt for mig at se virkeligheden i øjnene, og jeg har da stadig drømme og visioner om, hvordan den danske folkeskole skal se ud. Men de er noget mere realistiske nu.

Det første forældremøde var nervepirrende. Elever og forældrene fra 8.a havde glædet sig til at se giraffen, og selvom Tine Gaarde normalt ikke er den, der kryber langs væggene, var hun temmelig spændt. Til daglig snakker Tine Gaarde hurtigt, men når hun er nervøs, er der endnu mere fart på. Sammen med talestrømmen haglede svedperlerne frem under mødet, men ved at tage det fra den humoristiske side og sige - puuh, det er godt nok varmt i dag, gik det hele smertefrit.

I dag er både forældre og elever glade for deres unge lærer. Tonen er åben og afslappet. Og spørger man eleverne, mener de, at Tine er den bedste lærer, de nogensinde har haft. Hun er både seriøs og skideskæg.

- Fagligt er jeg sikker på, at jeg lærer dem noget. Vi er kammerater, men samtidig er der respekt. Og respekten er der, fordi man er menneske og ikke fordi, man er lærer. Jeg giver dem en voksen at spille op imod. De kan snakke med mig om personlige problemer, som de ikke har kunnet snakke med forældrene om, siger Tine Gaarde.

Til næste år bliver der en 9.klasse mindre på Skovparkskolen, så hun må sige farvel til klasselærerposten for 8.a og skal i stedet have ansvaret for en 7.klasse.

Sidste lørdag var 8.a på besøg hjemme hos Tine, hvor de grillede, var ved vandet og hyggede sig. Af hver elev fik hun en langstilket rød rose med et lille hjerte. Eleverne havde skrevet en sang om hende, som hun fik sammen med et kort med en ekstremt surmulende baby på. På kortet står der;'Det er ikke det samme uden dig.'

Som lærer er Tine, som hun er som privatperson. Udfarende, spontan og én, der fortæller grove vittigheder. Samtidig er hun typen, der skemaplanlægger, hvad hun skal lørdag formiddag. Hun er optimistisk, meget følsom og en person, der absolut ikke kan leve ud ad en ret linie. Og hele molevitten viser hun eleverne. Tine Gaarde har selv haft en meget distanceret lærer. Sådan vil hun ikke være.

- Som klasselærer er der brug for menneskelig indføling. Når man siger ja til at være klasselærer, siger man ja til de problemer, børnene måtte have.

- I klassen deler vi glæder og sorger. Ikke dermed sagt, at man skal tilføre børnene ens sorg. Men vi skal være mennesker på godt og ondt, og ikke kun være venner, når det går godt. Måske lærer man med tiden at pakke tingene ind, men jeg kan slet ikke opbygge en facade. Jeg er som en åben bog. For eksempel omkring juletid, hvor min bror var syg, så kunne børnene da mærke det.

Tine Gaarde sværmer for dyr. Selv mener hun, at hun næsten knytter sig for meget til dem. Katten Cassiopeia er lige blevet mor til fem killinger. Det gav anledning til megen bekymring. Tine prøvede med alverdens magt og midler, men den ene killing måtte alligevel lade livet.

Fagpolitik interesser ikke Tine Gaarde synderligt. Men et meget omdiskuteret forsøg om fast arbejdstid på skolen får hendes opbakning.

- Der har næsten været lynch-stemning omkring det her mellem ja- og nej-sigere. Men lad os dog prøve. Hvis det bliver fremtiden, er vi med til at sætte vores præg på det. Og den faste arbejdstid kan måske hjælpe til at få tingene gjort her og nu - i stedet for at vente til om aftenen, siger Tine, der mindes seminarie-tiden, hvor hun ofte lavede opgaverne om natten.

Tine Gaarde har dansk og idræt som liniefag, og hovedinteressen og ambitionerne ligger helt klart i det danske og i det dannelsesaspekt, som litteratur kan give. Hun er meget fascineret af Tove Ditlevsen og Christian Kampmann og tilbage i 9.klasse blev det til en 40 siders opgave om Kaj Munk.

Dan Turéll er en anden favorit, det ved eleverne i 8.a alt om.

- Da jeg læste Dan Turéll op for eleverne, skreg jeg selv af grin, og det engagement smitter. Nu synes eleverne også, at han er genial. Sådan er de så nemme at manipulere med, siger Tine Gaarde storgrinende.

Litteraturen har en stor plads i Tines hjerte.

- Jeg har en drøm om, at når jeg har fået de tre børn, jeg skal have, så trækker jeg mig måske tilbage for at skrive. Så hvis Klaus kan finde ud af at lave tvillinger, vil jeg blive glad, siger hun med det kendetegnende glimt i øjet.

Måske lærer man med tiden at pakke tingene ind, men jeg kan slet ikke opbygge en facade. Jeg er som en åben bog


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ