Thorkild Thejsen stiller i sin leder i Folkeskolen nummer 23 et for enhver fagforening vitalt spørgsmål. En arbejdsgiver vil ikke betale en ansat løn for et beordret og godkendt stykke arbejde, og så skal fagforeningen naturligvis på banen, men 'skal den sætte alt på et bræt, hvis der er risiko for, at en her og nu-sejr senere kan komme til at koste det ti- eller hundreddobbelte - og dermed ramme alle andre medlemmer?'

Svaret på dette spørgsmål kan blive afgørende for Danmarks Lærerforenings fremtid som fagforening.

For nu at tage udgangspunkt i Thorkild Thejsens virkelighedsopfattelse, som den kommer til udtryk i lederen, må man konstatere, at medlemmerne af Danmarks Lærerforening hver måned 'rammes'. Kontingentet til foreningen skal betales. Man kan fundere over, hvorfor veluddannede mennesker, der både kan læse, skrive og regne, frivilligt betaler omkring 400 kroner om måneden for at være medlemmer af Danmarks Lærerforening. Det er der naturligvis mange gode grunde til, men en af de vigtigste er nok en erkendelse af, at man alene står svagt, hvis man udsættes for overgreb fra arbejdsgiverens side - hvis man bliver snydt. Medlemmerne er faktisk villige til at satse betydelige summer i kroner og øre for at sikre sig mod netop at skulle stå alene den dag, man bliver urimeligt behandlet af arbejdsgiveren.

Medlemmerne vil gerne betale for at kunne forsvare deres individuelle rettigheder i fællesskab med den styrke, 70.000 medlemmer må formodes at give.

Den lille sag i Kalundborg Kommune (Folkeskolen nummer 23) er således en prøvesten - kan det enkelte medlem nu også regne med at få sine rettigheder forsvaret, når arbejdsgiveren 'snyder på vægten'?

'Nej', siger redaktøren og foreningens ledelse samstemmende. Det ville måske komme til at koste det ti- eller hundreddobbelte - og det ville 'ramme' alle de andre medlemmer på pengepungen!

Bortset fra, at det er højst usandsynligt, at det skulle 'koste' noget at få ret - især når man har ret - kan vi alligevel anstille et lille regnestykke:

Medlemmet er af Kalundborg Kommune blevet snydt for cirka 6.000 kroner i løn. Hvis det på grund af det fagretslige juristeri skulle 'koste' foreningen 100 gange dette beløb at få ret, er det 600.000 kroner - svarende til otte kroner og 57 øre per medlem.

Hvert enkelt medlem kan nu spørge sig selv, om Danmarks Lærerforening som fagforening er til salg for små ni kroner? Foreningens ledelse er i udsalgshumør og mener 'ja'. I Kreds 53 synes vi, at det er for billigt. Gad vide, hvad de medlemmer, der i den store medlemsundersøgelse ønskede sig en skarpere profil i Danmarks Lærerforening, mener?

Reinhard Werner

formand

Vestsjællands Lærerkreds

Kreds 53

Svar:

Det principielle i sagen, at en fagforening skal forsvare ethvert medlems rettigheder, er vi helt enige om.

Men ikke om måden!

Som jeg ser sagen - og den fylder løst optalt 70 sider - kunne den være løst uden at buse panden mod en kongresvedtagelse. En aftale om decentral løn ville ikke være 'bagudrettet', som kongressen definerede den, nemlig som 'fedterøvstillæg', der nådigt uddeles efter at arbejdet er udført.

At blande sager uden hensyn til indhold og konsekvenser, og at sige nej til acceptable løsningsmuligheder, kalder jeg fortsat fundamentalisme.

Thorkild Thejsen

redaktør