Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Projektopgaver - kaos eller læring

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har I en brochure om giraffens sygdomme? Kan I hjælpe os med oplysninger om Ørestadens indvirkning på dyrelivet? Vi vil gerne have nogle oplysninger om forskellene på abers fingeraftryk . . .

Opfindsomheden er stor, men resultatet er ret så magert. Elever kontakter dagligt Skoletjenesten på Zoologisk Museum i København med spørgsmål i forbindelse med deres projektopgaver. Og en stor del af dem er ganske enkelt umulige at gøre noget ved, fordi læreren og eleverne ikke har diskuteret, hvad der er realistisk at spørge om.

Godt - så kan man sige, at det er en del af læreprocessen, at eleverne opdager, at deres spørgsmål er umulige at besvare. Men det kan blive lidt for meget for en serviceinstitution, hvor alt det umulige ophobes.

Var eleverne bare blevet forberedt på en lidt anden måde og havde diskuteret emner og spørgsmål med deres lærer, stod vi i en helt anden situation og kunne hjælpe eleverne. Det er faktisk vores arbejde at betjene elever med den slags, og vi gør det med glæde. Men der skal være måde med galskaben!

Hvorfor ikke lære eleverne altid at starte med et overblik over emnet. For en voksen er det en helt almindelig arbejdsgang at starte med at gå på biblioteket for at få en oversigt over emnet i for eksempel et leksikon. Det giver en kort og præcis forestilling om det, man skal i gang med. Elementært? Men det synes, som om det er gået i glemmebogen hos mange. Hovedparten af de elever, der henvender sig med konkrete spørgsmål, har ikke læst ét eneste ord om emnet på forhånd!

I stedet opsøger de eller ringer til en institution, der måske har noget med emnet at gøre, og beder om at få noget materiale eller stiller nogle indledende spørgsmål. For det første findes der som regel slet ikke umiddelbart noget materiale om mange af de emner, som eleverne arbejder med. For det andet er der virkelig mange steder (for eksempel foreninger), som ikke har råd til at udsende tryksager og fotokopier. Det koster simpelthen en formue at forsyne Gud og hvermand med alt muligt, ikke mindst i porto.

Og så er der oven i købet det, at det også koster tid at informere eleverne. Faktisk er der mange institutioner og foreninger, der slet ikke er gearet til dette. Og det må man tage hensyn til!

Men heldigvis er vi også en række institutioner, hvor vi har ressourcer til at kunne hjælpe elever. Men de ressourcer skal udnyttes bedst muligt. Og det er her, læreren kommer ind, inden eleverne går i gang med at søge oplysninger.

Gør eleverne klart, at man ikke kan få oplysninger om alt. Ofte bliver der stillet spørgsmål om mål og vægt på de mest besynderlige ting. Hvor meget vejer hjernen på en kaskelot? Hvad kan man bruge det til?

Nogle elever spørger efter lister over alt muligt - de ti mest truede dyr, de stærkeste dyr og så videre. Hvis man er heldig, er der måske et bud på disse ting i Guinness rekordbog. Men ret beset er det jo umuligt at lave sådanne lister.

Hvorfor skal det hele være så eksotisk? En stor del af de spørgsmål, vi får i Skoletjenesten på Zoologisk Museum, omhandler eksotiske dyr som specielle tigerracer, trækænguruer og lignende. Selvfølgelig er de da spændende - men der er blot ét problem. Hvis man skal lave en opgave om disse dyr, kan man kun finde tilstrækkeligt med oplysninger i udenlandske bøger.

Derfor er der al mulig grund til at sortere kraftigt i de emner, eleverne foreslår.

Lige pludselig står de der - eleverne - og skal have svar på deres spørgsmål. Det rammer altid en dag, hvor man har travlt, og derfor er de måske heldige at få et halvt svar. Man kan komme uanmeldt de få steder, hvor man har en decideret information. Men mange steder er det en enkeltperson, man skal have fat i, og så er et uanmeldt besøg ikke tilfredsstillende for nogen parter. Derfor er det vigtigt, at eleverne på forhånd tager kontakt og laver en aftale og - ikke mindst - sender spørgsmålene i god tid på forhånd.

'Vi skal aflevere opgaven om et par dage, så kontakt os venligst hurtigst muligt'. Selv om der bliver spurgt venligt, er det ikke spor venligt at bede fremmede mennesker om at skynde sig, bare fordi man lige skal bruge nogle oplysninger i en fart.

Vi glæder os over, at elever og lærere bruger os, og vi glæder os også over, at du lige fortæller ovenstående til dine kolleger, så eleverne fremover får de bedst mulige forudsætninger for at lave deres projektopgaver.

Leder af skoletjenesten på Zoologisk Museum i

København.