Debat

Nyreligiøst efterslæb

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I kølvandet på den danske læsekatastrofe er det blevet trendy med valfarter. For eksempel har Alexander Osmund (Folkeskolen nummer 16) været på den anden side af jordkloden. Problemet med nyreligiøs begejstring er blot, at vidnernes troværdighed ryger helt i bund, fordi de tager fat på en tilfældig forskel og betragter denne tilfældighed som årsag til gode resultater. Det nyreligiøse efterslæb af valfarten til New Zealand er 'rullende indskoling'.

Der er brug for lødige og seriøse beskrivelser af højkvalitet. Eneste højkvalitetsområde med hensyn til danskundervisning er Bornholm, men udforskningen af det bornholmske fænomen kan overhovedet ikke udføres ved hjælp af valfarter af den ganske enkle grund, at der ikke er åbenlyse forskelle på skolesystemerne. Lærerne er ganske almindelige danske lærere, uddannet præcis som alle andre danske lærere, lærerbøgerne er de samme, og skolestarttidspunktet er som alle andre steder i Danmark.

Derimod kan der sandsynligvis udvikles viden ved at lade professionelle dansklærere med undervisningserfaring fra både Bornholm og det øvrige Danmark forske i de kulturelle forskelle. Det vil blive en ny type af klasserumsforskning, hvor forskeren ikke sidder og glor (undskyld, iagttager) andre mennesker, men hvor udforskeren helt konkret er en del af undervisningsmiljøet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Fordelene ved pædagogisk miljøforskning er, at erfaringsindsamlingen foregår over tid af fagkyndige, således at tilfældige fænomener kan skelnes fra væsentlige fænomener, og episoder i undervisningstimerne kan relateres til virkeligheden uden for klasserummet. Ulempen er som ved al anden pædagogisk forskning: Nyreligiøs begejstring og hang til okkulte forklaringsmetoder kan løbe af med den sunde fornuft.

Der har været 'læseforskere' på Bornholm. Der har i 1989, 1991 og 1994 været valfarter til Hotel Fredensborg i skoven uden for Rønne, og der er udgivet 'hvidbøger' i en sekterisk sprogtone. Men 'læseforskningens' nyreligiøse begejstring faldt nøjagtigt samtidig med, at danske elever blev forhindret i at tilegne sig dansk skriftsprogskultur.

'Læseforskningen' måtte i august 1996 give op over for årsagsproblematikken (Nordlæs-rapporten) - fem år var spildt. Der er brug for dansklærere, der gider kommer i nærheden af ganske normale elever, og som er i stand tilat levere lødige og seriøsebeskrivelser af de faktiske vilkår for danskundervisningen. Hvornår får vi et Undervisningsministerium, der har interesse i danskundervisning?

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte

Powered by Labrador CMS