Der er for øjeblikket stor opmærksomhed om hørende børns læseindlæring. En opmærksomhed og debat, der - når det drejer sig om døve og hørehæmmede børns læseindlæring - har været konstant i de 200 år, døve og hørehæmmede har modtaget undervisning. Alligevel viser undersøgelser herhjemme og i udlandet, at kun cirka 33 procent af døve voksne opnår en brugbar læsefærdighed.

Sidste forår nedsatte forstanderne ved de fire døveskoler Aalborgskolen, Fredericiaskolen, Nyborgskolen og Skolen på Kastelsvej en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til 'Læsning med døve og svært hørehæmmede'.

Deltagerne er formændene for skolernes landsudvalg i artikulation, dansk og tegnsprog samt ledergruppens kontaktpersoner til de tre udvalg.

De fire døveskoler kortlagde og indsamlede den viden, der findes om emnet under tre hovedpunkter:

viden om døve og svært hørehæmmede børns sproglige kompetence,

viden om, hvilke læsematerialer og -metoder der fungerer godt,

'kom frit frem'-indsamling af rapporter, udviklingsarbejder.

Ud fra skolernes besvarelser kunne arbejdsgruppen konstatere, at personalet er meget bevidst og meget vidende om børnenes sproglige udvikling, om tosprogsproblemerne (tegnsprog og dansk) og om sammenhængen med læseudviklingen. men gruppen måtte også konkludere, at man på døveskolerne har behov for at få tilført fagspecifik og fagteoretisk viden om disse emner.

Cand.psych. Palle Vestberg har foreslået Undervisningsministeriet, at der udarbejdes en undervisningsvejledning i dansk for døve. Arbejdsgruppen er enig med Palle Vestberg, men mener imidlertid, at den viden, der skal ligge til grund for udarbejdelsen af en sådan vejledning, ikke er tilstrækkelig.

Gruppen har derfor foreslået, at der i en treårsperiode afvikles to parallelle og koordinerede projekter, hvortil der knyttes audiologopædisk eller lingvistisk støtte.

De to projekter skal arbejde inden for samme rammebeskrivelse. Det ene projekt har basis på Skolen på Kastelsvej og i denne skoles distrikt og det andet på Fredericiaskolen og i denne skoles distrikt. Gruppen foreslår, at der til både den østlige og vestlige projektdel knyttes en audiologopæd eller en lingvist, samt at projekterne kan udføres som ph.d.-arbejde med indskrivning ved Københavns eller Odense Universitet, Danmarks Lærerhøjskole eller en anden højere læreanstalt.

I projektbeskrivelsen lægges der vægt på, at projekterne tilrettelægges på basis af tidligere projekter og udviklingsarbejder og bliver forankret i og supplerer den pædagogiske praksis på skoler og institutioner.

Projektansøgningen er med Forstanderrådets anbefaling sendt til Undervisningsministeriet og til Videnscenteret for døvblevne, døve og hørehæmmede.

Hvis projektet bliver iværksat, bliver det første gang, at alle døveskoler, høreklasser og klasser med enkeltintegrerede døve i Danmark vil kunne indgå og medvirke i et pædagogisk projekt.

Med en så lille elevgruppe og med de små geografiske afstande, der er i landet, må vi spørge os selv som fagfolk og spørge Undervisningsministeriet, hvorfor det først sker nu.

Viceinspektør på Fredericiaskolen.