Vores formand skriver i særnummeret af Folkeskolen, at 'det er befriende, at vi ikke skal tage stilling til store ændringer, der vender op og ned på skolerne'. Konklusionen i alle landets aviser og blandt de førende arbejdsmarkedsforskere har i modsætning hertil helt entydigt været: Med dette overenskomstresultat vil lærerne have opgivet modstanden mod et decentralt og individuelt lønsystem.

Er det arbejdsmarkedsforskerne, der ikke aner, hvad vores overenskomst indeholder, eller er det formanden, der sælger et resultat med falsk varebetegnelse. Efter min overbevisning er der desværre ikke tvivl om, at det er det sidste.

I hovedstyrelsen er vi nogle stykker, der siden februar 1996 har presset på for, at vi skulle komme i offensiven med vores lønpolitik, blandt andet ved at formulere et klart modspil til lønpjecerne fra Kommunernes Landsforening. Vi har konstant mødt modstand, blandt andet fra formanden.

Presset fra medlemmerne tvang ledelsen til at acceptere, at vi skulle stille krav om afskaffelse af den decentrale løn, men midt under overenskomstkongressen udtalte formanden sig til pressen på en måde, der gav udtryk for, at hun mente, at medlemmerne burde være parat til at acceptere den decentrale løn, som den var. En besynderlig udtalelse, hvis vi mente noget med det krav, vi opstillede.

I februar kom formanden tilbage med et delresultat, der indeholdt en udbygning af den decentrale løn. Resultatet blev straks i pressemeddelelser, kredsformandsudsendelse, tillidsrepræsentantudsendelse og vægaviser udlagt som et resultat med væsentlige forbedringer. Direkte adspurgt måtte formanden dog erkende, at vi ikke er kommet nærmere en afskaffelse af dette umulige lønsystem. At betegne de kosmetiske ændringer vedrørende den decentrale løn som væsentlige forbedringer er i høj grad falsk varedeklaration, da de vil være helt uden betydning, når den enkelte kreds skal slås om pengene ude i kommunerne.

Desværre har arbejdsmarkedsforskerne ret. Denne overenskomst vil være en afgørende ændring af vores lønpolitik og derfor få afgørende indflydelse på vores arbejdsforhold. Det burde formanden have gjort rede for.

Anders Bondo Christensen

medlem af DLF's

hovedstyrelse

Svar:

Kære Anders Bondo

Jeg synes faktisk, at situationen er for alvorlig til personlig mudderkastning. Medlemmerne skal ved urafstemningen tage stilling til, om vi skal gå i strejke for at søge et andet resultat end det, der foreligger. Medlemmernes stillingtagen bør bygge på en saglig vurdering af overenskomstresultatet. Derfor er det beklageligt, at du på denne måde går efter at mistænkeliggøre mig frem for at argumentere for dine egne synspunkter.

Som medlem af både hovedstyrelse og fagligt udvalg ved du bedre end de fleste, at jeg fra start til mål har arbejdet for afskaffelse af den decentrale løn. Vi har ikke brug for decentral løn i folkeskolen. Det er både du og jeg og medlemmerne enige om. Men der har også fra starten været en politisk erkendelse af, at det ville være en umulig opgave at få afskaffet den decentrale løn ved Overenskomst 97. Tilbagemeldingerne ved kravsopstillingen viste, at et markant flertal ikke mente, at vi skulle gå i konflikt, hvis vi ikke fik afskaffet den decentrale løn. Med en decentral løn på det niveau og i den form, som overenskomstresultatet indeholder, er det derfor ikke her, vi skal tage den store dyst med arbejdsgiverne. Du har selv været meget aktiv i debatten om nye lønformer i folkeskolen. Det er en diskussion med perspektiv. For det er dér, vi skal sætte ind for at få arbejdsgiverne til at acceptere, at lønformerne på folkeskoleområdet skal være i overensstemmelse med kulturen og samarbejdsformerne i skolen. For det er jo ikke rigtigt, når du giver udtryk for, at vi har ændret lønpolitik. Vi er fortsat enige om, at et individualiseret og konkurrencepræget lønsystem ikke passer til folkeskolen. Så hvem sagde falsk varebetegnelse?

Anni Herfort Andersen

formand for DLF