Debat

Frustrerede pensionister

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Atter engang må pensionisterne være de pæne mennesker, der for det første må nøjes med at glæde sig over den nye aftale for de aktive, der for det andet ikke må brokke sig over resultatet for pensionisterne og for det tredje helst ikke må bruge deres stemmeret! Det er der i hvert tilfælde mange, der mener! Det er ikke fair! DLF er også vores forening og vore forhandlere og har for manges vedkommende været det i 35-45 år!

Men!

For nogle år siden slog finansminister Mogens Lykketoft tonen an over for pensionisterne ved et møde med kredsformænd og hovedstyrelse i Køge.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Så snart han var blevet budt velkommen, fyrede han en salve af mod de utilfredse pensionister, der tillod sig at brokke sig over samordningsfradragets virkninger.

Vi fik læst og påskrevet i et ordvalg, der ikke var en finansminister værdig.

Derfor skal vi heller ikke vente forståelse fra den kant!

Men!

Tak til de mange medlemmer fra Fraktion 4, der stadig har kræfter til at tale vores sag, fordi de forstår vore problemer.

Megen tak til Else Johansen og Kristian Fløj-Jensen for jeres arbejde. I får for lidt ud af jeres slid og strid. Tak til Jørgen Pagh Andersen og til Arne Aabenhus og mange flere for jeres indlæg.

Ubalancen mellem de aktives løn og vore pensioner bliver større og større. Men når fem millioner kroner til deling mellem 9.000 pensionister ikke kan bevilges, hører alting op.

Prøv selv at dele dem ud - husk at trække skatten fra!

Bodil Østergård

tidligere medlem af

DLF's hovedstyrelse