Debat

Frustration

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foreningen af skolevejledere og skolekonsulenter for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, 'Tandhjulsforeningen', har drøftet overenskomstresultatet for vores områder. Der har desuden været lejlighed til at gennemgå resultatet med en konsulent og en sagsbehandler fra DLF.

Fra mange af vore medlemmer har vi modtaget stærke tilkendegivelser af, at man rundt omkring føler stor frustration, ikke mindst på konsulentområdet, idet man føler, at DLF ikke har sikret et rimeligt lønløft i forhold til andre grupper. I flere omgange er der fremsendt velbegrundede og rimelige krav til DLF. Vi er desuden yderst betænkelige ved, at DLF tilsyneladende billiger, at der lægges op til, at den enkelte konsulent rundt i kommunerne skal kæmpe sin egen kamp. Ligeledes er vi meget utrygge ved, hvorledes fortolkningerne decentralt vil blive udformet med hensyn til ledelses- eller læreraftale.

Tandhjulsforeningen tolker resultatet derhen, at de mange udviklingsarbejder for hele kommunen eller endog regionsvis, som UEA-konsulenter er involveret i, af DLF politisk set ikke vægtes særlig højt, for eksempel ikke engang på niveau med en afdelingsleder på en enkelt skole.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ligeledes tolker Tandhjulsforeningen overenskomstresultatet sådan, at DLF ønsker - eller i hvert fald opnår - en mere differentieret konsulentgruppe. Vi nærer stor frygt for, at det tilforhandlede resultat vil medføre, at konsulentgruppen bliver opsplittet frem for at fremtræde som en homogen gruppe! Vi står ganske uforstående over for, at ens fagforening kan billige en sådan fragmentering! Vi synes, konsulenterne med rette kan stille sig selv spørgsmålet, om det er den gamle talemåde om igen, at 'enhver er sin egen lykkes smed', der gælder. Hvis vores vurdering er forkert, ser vi den meget gerne modbevist!

DLF vil nok, men ikke så meget, at det gør noget. Vi synes at være et appendix i forhandlingssammenhæng! I bestyrelsen kan vi ikke fåøje på den store gevinst for UEA-konsulenterne, hverken statusmæssigt eller lønmæssigt. Vi ser signaler om en helt uacceptabel differentiering af konsulentgruppen i fremtiden.

'Alle lønkrav er opfyldt' stod der i en overskrift i Folkeskolen nummer ti. Fra Tandhjulsforeningens side stilles dette åbne spørgsmål til DLF: Hvad menes med alle lønkrav?

Tandhjulsforeningen vil kraftigt opfordre DLF til at arbejde for at samle sine medlemmer og ikke indgå aftaler, der risikerer at opsplitte dem. I fagforeningsøjemed gælder det vel stadig, at enighed gør stærk!

Per Rye

formand

for Tandhjulsforeningen

Foreningen af Skolevejledere og Skolekonsulenter i Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering