Debat

Døren lukkede sig tungt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ja, således begynder mangen en krimi.

Her er det imidlertid lærer Hansen, der har sluttet sin sidste skoledag.

Virakken, talerne, takken fylder endnu hans sind. Sommerferien ligger forude, men efter ferien melder nogle problemer sig med hensyn til at vænne sig til at være uden for arbejdsmarkedet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det fantastiske sker: han savner faktisk 'de satans unger'. På en snigende måde har de fyldt hans liv. Her kommer kollegerne ind. Hvis I vidste, hvor meget det betyder for os afdankede at finde et brev fra skolen om at komme ud og se til jer. Ja, hvis I vidste det, ville I måske i højere grad være opmærksomme derpå.

I Svendborgs og Langelands Lærerkredse har vi i et udvalg for seniorgruppen netop holdt møde om emnet. Det viste sig, at flere skoler ofte inviterer deres 'gamle'. Ja, ligefrem nærede omsorg for dem - hentede dem oppe ved busstoppestedet for eksempel! Man hægede om dem.

Ofte ser man skoler markedsføre sig. Enkelte skoler peger på, at de endog lytter til børnene. Interessant. Hvilke perspektiver.

Man kunne måske forestille sig, at mange flere brystede sig af at have en seniorpolitik.

Inspektør og tillidsmand kunne i fremtiden være stolte over, at hos dem blev alle husket. Også de 'udslidte øg og øginder'.

Skulle I åbne dørene, behøver I ikke at være nervøse for, at vi gamle skal begynde at øse ud af vor pædagogiske viden. Vi holder kridtet tørt til pædagogiske symposier. Et emne, der for eksempel ville være naturligt, ville nok være drenges motorik set i lyset af skråskriften.

Husk, at blot tanken om at være velkomne kan vi glæde os over som et kosteligt klenodie.

Jørgen Jäpelt

Rudkøbing