0   67

Ny lønform til lærerne

Vi er parat til at bruge hele foreningens demokratiske system for at involvere medlemmerne så meget som muligt

Danmarks Lærerforening satte på sit hovedstyrelsesmøde i sidste uge forhandlingsvognen i et forsigtigt første gear i retning mod at indføre nye lønformer på folkeskoleområdet - også for almindelige lærere.

Formand Anni Herfort fik hovedstyrelsens bemyndigelse til at undersøge mulighederne for en overgang til et nyt lønsystem efter nogle fastlagte principper og forudsætninger.

Artiklen fortsætter under banneret

Forslaget om at afprøve mulighederne allerede nu kom fra et enigt fagligt udvalg, og det fik massiv opbakning i hovedstyrelsen. Ved at være med fra begyndelsen kan man nemlig få indflydelse på, hvordan et nyt lønsystem skal udformes, og der kan regnes med en vis 'introduktionsrabat' fra arbejdsgiverne til de lønmodtagergrupper, som hurtigt går over til et nyt lønsystem, lød argumentationen.

- Jeg regner nu ikke med, at der ligger en stor pose penge, som vi bare skal samle op, men vi skal med nu, så vi kan være med til at sætte dagsordenen for de nye lønformer, sagde Anders Bondo Christensen, som har været én af de drivende kræfter bag fagligt udvalgs forslag.

- Ved at komme over på en ny lønform kan vi afskaffe den decentrale løn, sagde han og understregede det vigtige i, at forslaget holder sig inden for foreningens fastlagte lønpolitik.

De principper og forudsætninger, som blev tiltrådt, understreger, at lønformen skal passe til indholdet i lærernes og børnehaveklasseledernes arbejde, og der skal under alle omstændigheder indkaldes til en kongres og foretages en særskilt urafstemning blandt medlemmerne, før der træffes afgørelser.

- Der skal være tid til en grundig debat blandt medlemmerne. Når vi overhovedet vil i gang nu med at sondere terrænet, hænger det sammen med to forhold: Det ene er rammeaftalen om nye lønformer, som allerede er forhandlet hjem ved overenskomstforhandlingerne. Den giver en garanti for, at hver enkelt personalegruppe bevarer sin gennemsnitsløn i forhold til den almindelige lønudvikling, og den gør det muligt, at aftalen fortsat kan indgås centralt. Det fjerner nogle af problemerne ved at skifte lønsystem, sagde formanden for fagligt udvalg, Stig Andersen, på hovedstyrelsesmødet.

Den anden begrundelse handler om timing. Der kan være en gevinst ved at koble nogle af DLF's ønsker om en højere begyndelsesløn og en højere slutløn sammen med begyndende forhandlinger om nye lønformer. Det vil også give DLF større indflydelse på, hvordan et kommende lønsystem udformes, hvis vi er med fra begyndelsen i stedet for at komme halsende bagefter, når andre har aftalt et system, som passer til dem. Gymnasielærerne og andre undervisergrupper har allerede vist interesse for et nyt lønsystem, sagde Stig Andersen.

Han fremhævede, at et princip er, at ingen skal gå ned i løn, og at det gamle lønsystem stadig skal vedligeholdes for dem, som i givet fald ikke ønsker at gå ind i et nyt.

Det nye system, hovedstyrelsen forestiller sig, skal bygges op med en grundløn og et aftalt lønforløb ovenpå. Forløbet kan godt være kortere end det, der eksisterer i dag. Lokalt skal der så være mulighed for at aftale funktionsløn som i dag - eventuelt med flere intervaller. Livslønnen skal sikres. Og hvis lærerne skal over på et nyt lønsystem, forudsætter det blandt andet, at begyndelseslønnen hæves væsentligt.

Med så håndfaste forudsætninger mener fagligt udvalg, at vi kan gå til arbejdsgiverne og høre, om de har et godt tilbud. Det er jo dem, der ønsker et nyt lønsystem, sagde Stig Andersen.

- Ballet eråbnet for nye lønformer. Vi véd ikke, hvordan det ender, men det er dem, der kommer med nu, der laver reglerne, sagde Jørgen Stampe.

Enkelte medlemmer af hovedstyrelsen satte dog spørgsmålstegn ved, hvad arbejdsgiverne overhovedet skulle få ud af et nyt lønsystem, hvis alle DLF's principper skal opfyldes.

Et eventuelt nyt lønsystem skal forhandles i specielle forhandlinger mellem lærerne og Kommunernes Landsforening. Arbejdsgivernes tanke er, at det skal træde i kraft april 1998. Hovedstyrelsen satte ikke datoer på, det vil afhænge af sonderingerne.

- Vi er parat til at bruge hele foreningens demokratiske system for at involvere medlemmerne så meget som muligt. Der bliver ikke trukket noget ned over hovedet på nogen, lovede Anni Herfort.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet