Debat

Tekstskabelon

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med års mellemrum hopper en af vore kolleger på den limpind at ville argumentere med viceskoleinspektør Vagn Madsen. Som den første i det nye år - 'hjerneåret' i øvrigt - blev det så viceskoleinspektør Carl Ejner Madsen. Svaret kom omgående i Folkeskolen nummer fem, hvor Vagn Madsen som altid rubricerer sin modstander som 'rettroende gammelrevolutionær'. Vagn Madsen har kun ganske få argumenter, og ingen har endnu set noget program for den skoleform, han finder ideel. Madsen skriver bare i bladet, og man argumenterer ikke med ham, medmindre man bekender sig til 'gammelmarxismen'.

Så skim teksten på 'Debat'-siderne næste gang, og finder du for eksempel følgende: 'Med deres gammelmarxistiske ensliggørelsesbestræbelser fremturer vor tids skoleforvanskende pædagoger med en uddannelsesødelæggende skabelontilretning af eleverne', ved du, at det er spildt ulejlighed at svare.

Frithiof Nilsson

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hundested