Debatmøde, lød den lidt misvisende overskrift for et møde om decentral løn, som Sønderborg og Omegns Lærerforening holdt en mørk novemberaften på Ulkebøl skole i Sønderborg. Misvisende, fordi alle de omkring 70 livlige deltagere var af samme mening: Vi kan ikke lide decentral løn.

Men en slags debatmøde blev det alligevel. For kredsen havde foruden sin egen formand, hovedstyrelsesmedlem Anders Bondo Christensen, været forudseende nok til at invitere en, som man kunne debattere med. Bjarne Krogh, hovedstyrelsesmedlem og næstformand i Aalborg-kredsen understregede ganske vist, at han heller ikke bryder sig om decentral løn. Hans ærinde var at forsøge at overbevise den kritiske forsamling om, at man kan leve og overleve med pengene. Og at det vil være en dårlig ide at tage endnu en kongresbeslutning om, at man ikke vil bruge dem.

Det synspunkt fik enkelte debatdeltagere til at mistænke ham for at være skabstilhænger af decentral løn. Skyd på gæsten, kunne man næsten kalde mødet, hvor Anders Bondo Christensen til gengæld høstede store klapsalver på sin kompromisløse modstand mod decentral løn.

- Det er let nok at tilpasse sig. Jeg har altid syntes, at det er bedre - men sværere - at påvirke, sagde Anders Bondo Christensen og beskyldte Danmarks Lærerforening for at være for defensiv i sin strategi over for decentral løn.

Bjarne Krogh gjorde sig til talsmand for et synspunkt om, at når lærerne forhandler sammen med andre kommunale lønmodtagere i et fællesskab på 600.000, så har de 60.000 lærere ikke store chancer for at få netop deres holdning til decentral løn igennem.

- Det svarer jo til, at der sidder seks mennesker i et lærerværelse med 60. De seks kan bekræfter hinanden i, at de gerne vil have det på en bestemt måde. Men de skal jo altså lige overbevise de andre, argumenterede Bjarne Krogh.

Anders Bondo Christensen sagde, at han i givet fald er parat til at stemme nej og gå i strejke, hvis et kommende overenskomstresultat ikke indeholder en forbedring i aftalen om decentral løn. En forbedring kunne være, at pengene bliver flyttet over til nogle forhandlinger, hvor lærerne er sikre på at få deres del.

Penge til gårdvagter

En del af debatten kom til at handle om gårdvagter. Bjarne Krogh fortalte om, hvordan kredsen i Aalborg af medlemmerne var blevet bedt om at gøre noget ved problemerne. Lærerne skiftes til at skridte gården af, og det er mange af dem trætte af. Kunne man ikke blive enige om at give nogle penge til dem, der ligefrem holder af det, og så kan resten blive inde i varmen, lød klagerne ifølge Bjarne Krogh.

- Men det har vi ikke mulighed for, fordi vi har vedtaget, at vi ikke vil bruge de decentrale penge, forklarede han.

Anders Bondo Christensen gik smilende med til, at gårdvagterne godt kunne få nogle penge for deres arbejde. Fordi de ikke får timer for at gå rundt i gården. Men pengene skal bevilges ved centrale forhandlinger og ikke ved forhandlinger ude i de enkelte kommuner, mener han.

Slut med at smide penge væk

De to debattører var også mere eller mindre enige om, at der ikke skulle siges nej til pengene en gang til - hvis det skulle komme så vidt, at de decentrale kroner stadig ligger der efter overenskomstforhandlingerne.

- Vi skal kæmpe imod den decentrale løn. Men jeg er enig med Bjarne Krogh i, at det at sige nej til pengene var en markering, som vi ikke skal gentage i én uendelighed, sagde Anders Bondo Christensen.

Den melding var Bjarne Krogh glad for.

Fra salen lød kritiske røster over for gæsten fra Aalborg og Danmarks Lærerforening:

- Jeg synes, at det lyder som om, I har givet op i hovedstyrelsen. Du siger: Vi har tabt, nu må vi acceptere det, sagde flere.

Kan vi så få ro

Mange mødedeltagere var sikre på, at den decentrale løn på længere sigt vil blive kædet sammen med kvalitetsvurdering og målinger:

- Jeg har spurgt mig selv, hvorfor der ofte i annoncerne for skoleledere står, at de skal have humoristisk sans. Jeg tror, at det hænger sammen med, at de skal i gang med at lave kvalitetsmålinger.

Kredsbestyrelsesmedlem Bent Poulsen fik latteren til at runge i aulaen på Ulkebøl Skole med sit forslag til løn efter kvalitetsmåling:

- Man kunne for eksempel måle, hvor god en lærer er til at holde disciplinen: Læreren råber Kan vi så få ro! Derefter måler en mand lydstyrken i klassen efter fem sekunder og langtidseffekten efter 30 sekunder. Så kan man gå ud og trække sin decentrale løn i automaten bagefter.

- Man kan ikke måle, om en lærer er god eller dårlig. Det kommer jo an på, hvordan klassen er. Vi ved jo alle, at den største indsats kræves der der, hvor det måske ikke giver så synlige resultater, sagde en anden mødedeltager, byrådsmedlem for Venstre, Randi Jepsen, og den bifaldende mumlen gav hende ret.

Bjarne Krogh forsikrede, at han heller ikke gik ind for resultatløn. Men at den decentrale løn, han talte om, var den, som man har i øjeblikket, hvor pengene gives efter funktioner - uanset hvor dovne, rødhårede eller gamle lærerne er. Det er funktionen, som udløser pengene.

- Hvornår får vi en fagforening, som vi kan mærke, og som gør noget? Jeg hører kun bortforklaringer, lød det vredt fra salen.

- Det er lønsystemet fra det private, man vil indføre i skolerne. Derude har det bare givet kiv og ballade. Og det vil det også gøre hos os, kom det fra en anden.

Anders Bondo Christensen fik det sidste ord:

- Jeg synes, at det ville være bedre, hvis vi kunne overtale de andre lønmodtagere til at være solidariske i stedet for at gå efter at få så mange decentrale kroner som muligt. Vi har tidligere skævdelt til fordel for LO-grupperne (Landsorganisationen i Danmark), så de fik en pension. Og sidste gang var vi parate til at give sygeplejerskerne omkring 38 millioner ekstra fra den fælles pulje. Sådan kan man stå sammen. Det giver styrke, sagde formanden for kredsen.

Klapsalverne rungede taktfast.