Folkeskolen, nummer 45, fortsætter med at levere særdeles troværdigt kildemateriale til opklaring af årsagerne til den danske læsekatastrofe. Lene Møller påpeger, at der mangler et forskningsmiljø, der kunne have opfanget signalerne, og Birgit Christensen påpeger, at forældrenes manglende tid skal ind som en del af årsagsforklaringerne.

Den hidtidige forskning lider under, at kun ganske få forskere behersker det matematiske begrebsapparat og den empiriske bevisførelse. For eksempel frembragte IEA-læseundersøgelsen særdeles fremragende numeriske data, men fortolkningen løsrev sig fra de foreliggende data, og konklusionerne i 'Den grimme ælling og svanerne?' hang derfor ikke sammen med datakilderne.

Trykseksten-frygten er ligeledes en gammel krikke, det har været nostalgisk at lufte. 40 år er spildt på en frygt, som ingen kunne bekræfte eller afkræfte, fordi der manglede seriøse og lødige metoder til at analysere normale elevers danskfærdigheder i hele skoleforløbet fra 1.-8. klasse. I stedet for videnskabelig forskning blev grundskoleområdet genstand for almanakhistorier.

Længe efter, at landbruget var teknificeret, og kvinderne var kommet ud på arbejdsmarkedet, fastholdt skoleverdenen 'manden fra ploven' som forbillede. Forherligelsen af rå maskulinitet og dyrkelse af uvidenhed er en del af skoleverdenens onde arv. Afgrøderne i plovfurerne i 70'erne og 80'erne har været få og små.

Men Folkeskolen tramper nye stier og sår guldkorn. Bliv endelig ved.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte