Debat

Komma-manipulation

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Henning Hohwys svage forsvar (Folkeskolen nummer 41) for sin såkaldt 'nemme metode' til sætning af det nye komma vil jeg undlade at kommentere, idet det nye kommas bannerfører, professor Erik Hansen, i samme nummer af Folkeskolen erklærer sig helt enig med mig i, at både Henning Hohwys 'nemme metode' og Retskrivningsordbogens regler for det ny komma er utilfredsstillende til undervisningsbrug. Tænk, at man næsten ti år efter opfindelsen af det nye komma - og oven i købet efter indførelsen af det i Retskrivningsordbogen - stadig ikke har kunnet producere brugbare regler til undervisningsformål! De fleste lærere vil nok føle sig beroliget ved tanken om, at det fortsat er tilladt at undervise i grammatisk kommatering.

Det bliver stadig mere klart, at Sprognævnets formand i komma-sagen ikke drives af fornuften. For eksempel når han gang på gang i pressen hævder, at en videnskabelig undersøgelse har bevist, at det nye komma er grammatisk komma overlegent som en støtte for læseren. Der er her tale om en notorisk usandhed. En artikel vedrørende den pågældende undersøgelse findes i Sprognævnets debatbog om kommatering 'Komma - hvornår og hvorfor?'. Det fremgår klart af artiklen, at der ikke er tale om en videnskabelig undersøgelse, men derimod om et eksperiment, der ikke beviser, at enhedskommaet er en bedre støtte for læseren end det grammatiske komma. Denne opfattelse er bekræftet over for mig af artiklens forfatter, cand.mag. Vibeke Appel, som udførte det pågældende eksperiment i samarbejde med Carsten Elbro, professor ved Københavns Universitet.

Sprogprofessorens manipulatoriske evner fejler imidlertid ikke noget. Det beviser han for eksempel ved sin omdøbning af enhedskommaet til 'det nye komma' og grammatisk komma til 'det traditionelle komma'. Erik Hansen, professor i nordisk filologi, forsømmer for eksempel heller ikke nogen lejlighed til at gøre opmærksom på, at grammatisk komma stammer fra Tyskland, mens enhedskommaet er indført i Norge. Tilsyneladende mener professoren, at danskerne er tyskfjendtlige og går ind for nordisk ensretning, og spiller helt klart på mange danskeres følelser i forbindelse med EU-debatten. Dygtigt - men usagligt.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I en radioudsendelse fortalte Erik Hansen, at dansklærerne har vist forståelse for, at enhedskommaet er fornuftigt. De pågældende lærere har nok været håndplukket af Erik Hansen, idet jeg selv ikke er stødt påén eneste dansklærer, som ikke har rystet på hovedet ad Erik Hansens endhedskomma.

Allerede da Sprognævnets komma-debatbog udkom i 1993, kunne man forudse en usaglig debatform fra formanden Erik Hansens side: Af debatbogens otte artikler var ikke én eneste skrevet af en tilhænger af det grammatiske komma, skønt tilhængerne af dette kommateringssystem er i stort overtal.

Efterskrift: I Tyskland gennemførtes i februar i år en retskrivningsreform. Man fulgte ikke den danske sprogprofessors råd om at undlade komma foran bisætninger, men besluttede at undlade komma mellem hovedsætninger! Det er åbenbart ikke kun i Danmark, at sprogprofessorer profilerer sig med bizarre holdninger.

John Brogård

Brønshøj