Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I forbindelse med et interview med undertegnede i nummer 38 om talenter i skolen har der været et par reaktioner, som jeg gerne vil kommentere.
Kjeld Johansen skriver, at forskere i årevis har hævdet, at gode elever altid klarer sig. Hvad er det for en forskning?
Der er selvfølgelig forskning, som viser, at elever, der udmærker sig tidligt i skoleforløbet, også gør det senere. Men her er vi ovre i en helt anden problemstilling. Den slags undersøgelser fortæller ikke, om der er taget hensyn til talenter hos eleverne. Elevernes stabile resultater kan for en dels vedkommende sagtens være nået rutinemæssigt uden udfordringer og engagement.
Vagn Madsen udtrykker en længsel efter gamle dage. Som om 40'ernes tankegange kan klare 90'ernes udfordringer.
Eleverne var ikke så forskellige dengang, som de er nu, og en opdeling blot ud fra såkaldt boglige evner er ret så primitiv. Som om der kun var to slags mennesker. Hvad med en opdeling efter musikalitet, evner for sport, matematik og så videre. Eksempelvis er kreativitet og det musiske område af stor betydning i dag både samfundsmæssigt og for den personlige udvikling.
I tidligere tiders opdeling af eleverne så man også helt væk fra, at eleverne kan være under stadig udvikling. De blev fastholdt i en firkantet opdeling, og man ventede sig nok heller ikke så meget af de elever, der ikke kom i 'det boglige'. Prognoserne kom som regel til at passe.
Endelig kan nævnes en undersøgelse (Poul Skov, Danmarks Pædagogiske Institut), hvor man sammenlignede niveaudelt og ikke-niveaudelt undervisning. Den viste, at hverken såkaldt svage eller stærke elever havde gavn af opdelingen, tværtimod. Det var en udviklingsmæssig fordel for begge parter at blive sammen.
Ønsket om at tage skolen og talenterne op til debat udspringer blandt andet af indførelse af undervisningsdifferentiering som princip. Heri ligger, at der skal tages hensyn til alle elever. Men det må også gælde de dygtige, som nok i en vis udstrækning har været overset.
Men undervisningsdifferentiering er ikke individualiseret undervisning. Udfordringerne ligger i, hvordan man i klassen tilgodeser alle elever og gør det på en sådan måde, at man blandt andet gennem elevsamarbejde ikke alene får udnyttet elevernes forskellighed, men også de dygtige elevers ressourcer. En udvikling i den retning kræver blandt andet bedre arbejdsbetingelser for lærerne.
seniorforsker
Danmarks Pædagogiske Institut
