0   149

Mere i løn end de andre, men ...

Graver de svenske lærere deres egen grav med ny femårig overenskomst

Den svenske lærerforening, Lärarförbundet, har indgået en fem-årig overenskomst, der træder i kraft 1. august i år. Aftalen giver lærerne ti procent mere i lønstigning end de øvrige offentlige grupper fordelt over de fem næste år.

Men - for der er et men, eller rettere tre: 1) De ekstra kroner skal udbetales efter decentrale lønprincipper, og 2) lærerne skal være på arbejdspladsen 35 timer om ugen. (Oveni betales ti ugentlige timer, der ikke er bundet til skolen). 3) Endvidere bliver lærerne pålagt mellem én og tre lektioner mere om ugen.

Artiklen fortsætter under banneret

Den kontroversielle 'svenske model' lå som en bombe under Nordiske Lærerorganisationers Samråds sommerkursus, som netop er afholdt i Kolding. I kurset, der varede en uge, deltog 130 lærere og pædagoger fra de nordiske lande. Temaet var 'Professionsudvikling frem mod år 2000'.

Udetoneret bombe

Men bomben detonerede aldrig rigtig. Måske på grund af manglende detalje-kendskab til aftalen blandt kursisterne, måske fordi broderfolkene ikke ville ødelægge sommerstemningen i det jyske.

Svenskerne selv holdt lav profil, selv om Kari Rustad fra den norske lærerforenings landsstyrelse og Jørgen Stampe fra DLF's hovedstyrelse efterlyste debat om 'den svenske model'.

En debat ville ellers have været på sin plads. I de danske korridorer mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening løber nemlig for tiden en lignende idé rundt:

Tilbyd lærerne en højere lønstigning end de øvrige offentlige grupper, mod at de - lærerne - underviser mere. Det kunne medvirke til at løse problemet med det stigende elevtal, lyder ræsonnementet.

- Hvor mon de har den idé fra, som en dansk kursist spurgte. Også i Sverige truer det stigende elevtal de kommunale budgetter.

I kursuspauserne afslørede flere svenske deltagere imidlertid, at der allerede er stærk utilfredshed med den nye ordning blandt medlemmerne.

- Et stort flertal stemte for overenskomsten, men vi var på det tidspunkt dårligt oplyste om konsekvenserne af aftalen, siger en svensk lærer til Folkeskolen.

- For mig betyder aftalen eksempelvis, at jeg skal undervise to en halv time mere om ugen. Nu, hvor jeg skal være på skolen i 35 timer, får jeg ikke den timereduktion for øvrige aktiviteter, som jeg før fik.

- Jeg skal altså undervise mere, forberede mig mere og engagere mig i flere elever. Min arbejdsdag bliver alt i alt mere stresset. Det er en dårlig aftale. Lærerne bliver sandsynligvis så sure, at de ikke vil 'løfte Sverige'.

Løfter lærerne Sverige

I foråret 1995 vedtog det svenske Lärarförbundets kongres, at foreningens arbejde frem til 1998 skal koncentreres om kampagnen 'Lärarna lyfter Sverige'.

60 millioner kroner er blevet afsat til kampagnen, der blandt andet indbefatter intern uddannelse, konferencer, et pædagogisk tidsskrift og forskellige lokale skoleudviklingsprojekter.

Uddannelseschef i Lärarförbundet, Örjan Dahlbäck, sagde i sit oplæg, 'Kamporganisation eller försäkringskassa', at mens jord og kapital i tidligere historiske perioder var determinerende samfundsmæssige faktorer, så er kompetence i det nuværende videnssamfund af afgørende betydning. Udviklingen har spillet et stærkt kort i hånden på underviserne, og det er den mulighed, Lärarförbundet nu prøver at udnytte ved i tre år at lægge vægten på 'det pædagogiske ben'.

- Formålet med kampagnen er at professionalisere lærerne og derved højne deres sociale status, sagde Örjan Dahlbäck.

Han blev flankeret af den svenske uddannelsesforsker Torsten Madsén, der talte for en højnelse af lærernes teoretiske og analytiske beredskab i en tid, hvor forskellige moderigtige pædagogikker stormer frem som kastevinde.

- Al undervisning bør bygge på lærernes egne pædagogiske overvejelser, baseret på en kollektiv refleksion, sagde Torsten Madsén.

- Det er derfor velkomment, at Lärarförbundet nu flytter fokus fra lønnen til indholdet og satser på at udvikle en faglig etik. Det var på tide.

Men selvfølgelig drejer det sig også om løn.

- Med kampagnen viser vi, at vi er en professionel erhversgruppe, der selv tager ansvaret for skolens mål og indhold, siger uddannelseschef Örjan Dahlbäck til Folkeskolen.

Højere kvalitet og højere løn

- Det har styrket vores forhandlingsposition. Arbejdsgiverne får mere kvalitet, og lærerne får højere løn - ti procent over fem år mere i lønstigning end de øvrige offentlige grupper.

Er det ikke gået ud over forhandlingsfællesskabet?

- Der er jo altid en vis indbyrdes konkurrence mellem de offentlige grupper. De andre synes, det er den rigtige strategi for os, og vil måske kopiere den.

En af omkostningerne er individuel løn?

- De andre offentlige grupper har allerede individuel løn.

Norsk og dansk kritik

Mens de fleste af kursisterne var enige i den svenske kampagnes mål: At styrke lærernes sociale status gennem en yderligere professionalisering af erhvervet - så var især mange af danskerne og nordmændene stærkt kritiske over for kampagnens overenskomstmæssige udmøntning.

- DLF har længe satset på det pædagogiske ben. Det nye ved den svenske model er, at det er en stor, flot kampagne, der anlægger en helhedsbetragtning på pædagogikken og professionen, siger Henrik Billehøj, som er medlem af DLF's hovedstyrelse, til Folkeskolen.

- Men Lärarförbundets handel med arbejdsgiverne ville være utrolig problematisk at lancere i Danmark. Alene det individuelle lønsystem med eksempelvis belønning af omstillingsparathed ville være ganske uspiseligt i Danmark. Det passer ikke til den pædagogiske tradition herhjemme, mener han.

Jørgen Stampe, formand for DLF-hovedstyrelsens pædagogiske udvalg, mener, at Lärarförbundets strategi skyldes specifikke forhold i den svenske uddannelsessektor, der er ganske anderledes end i Danmark.

- Skoleområdet har i Sverige per tradition været stærkt topstyret af Skolöverstyrelsen i Undervisningsministeriet, og da decentraliseringen satte ind for nogle år siden, oplevede lærerne det som om, de blev 'prøveløsladt', som en af deres kampagne-videoer hedder, siger Jørgen Stampe.

- Lärarförbundet griber derfor nu chancen for at få gang i det pædagogiske ben og selv definere indholdet af professionen. Det kan jeg kun støtte. Vi er selv i gang med et tilsvarende arbejde i DLF, tilføjer han.

- Men når man belyser ét område, så underbelyser man ofte et andet, og hvis Lärarförbundet ikke har fået fortalt medlemmerne klart nok, hvad overenskomsten indebærer, så kan der opstå en troværdighedskløft mellem medlemmer og ledelse, som kan give bagslag. Den erfaring har vi jo selv gjort med arbejdstidsaftalen, siger Jørgen Stampe.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet