Skoleledelse
0   257

Ledere har brug for udvikling

Arbejdet i sig selv gør ikke skoleinspektøren til en bedre leder

Når en professionel soldat stiger i graderne, står han over for nye ledelsesopgaver. Hvis han løser dem på en tilfredsstillende måde, avancerer han på ny. Og så får han atter nye opgaver. Det i sig selv udvikler ham som leder.

Helt anderledes ser det ud i folkeskolen. Her er der kun to trin på karrierestigen. Først kan man blive viceskoleinspektør og dernæst skoleleder. En stilling, som mange beklæder i 20-30 år. Undervejs ændrer opgaverne sig ikke væsentligt, så i modsætning til forsvarets officerer kan skolelederen ikke regne med, at arbejdet i sig selv udvikler ham som leder. Hvis han heller ikke selv gør noget for at udvikle sig, er der risiko for, at han bliver en dårlig leder med årene.

- Anderledes kan det ikke være, når langt de fleste gennemfører hovedparten af deres uddannelse som skoleledere tidligt i forløbet, siger 33-årige Lars Bregnehøj Hansen. Han har selv såvel praktisk som teoretisk erfaring med ledelse.

Den praktiske erfaring stammer fra hæren, hvor Lars Bregnehøj Hansen som kaptajn udvikler kommende officerer. Den teoretiske del har han netop fået papir på, idet han i sin fritid har gennemført diplomstudiet i organisation og ledelsesstrategi på Handelshøjskole Syd i Kolding. Det har skolevæsenet i Esbjerg nydt godt af, idet Lars Bregnehøj Hansen brugte sin hovedopgave til at sætte fokus på, hvordan den vestjyske kommune bedre kan uddanne og udvikle sine skoleledere og viceskoleinspektører.

Artiklen fortsætter under banneret

I modsætning til mange andre kommuner har Esbjerg allerede et omfattende tilbud til sine ledere på skolerne. Alligevel peger Lars Bregnehøj Hansen på et væsentligt problem, nemlig at tilbudet består mere af uddannelse end af lederudvikling.

- På en uddannelse hører og ser man. Under et udviklingskursus handler man selv ud fra sin egen hverdag, så man oplever sine stærke og svage sider. På den måde bliver man en bedre leder, siger Lars Bregnehøj Hansen.

I den rigtige retning

På den obligatoriske del af uddannelsen i Esbjerg lærer skolelederne og viceskoleinspektørerne om arbejdet i forvaltningen, de kommer på et fire uger langt skolelederkursus på Den Kommunale Højskole i Grenaa, de bliver ført ind i Skoledata, og de deltager i en føl-ordning med en mere erfaren skoleleder. Herefter kan de på frivillig basis deltage i kommunens interne lederkurser og temadage.

- Det er naturligvis vigtigt, at lederne får en teoretisk ballast tidligt i deres karrierer. Men den kan ikke stå alene, for det kan være svært at overføre teorien til sin egen skole, siger Lars Bregnehøj Hansen og fremhæver føl-ordningen som en aktivitet, der dog peger i den rigtige retning.

- Desværre tænker kommunen kun på, at føllet skal føres ind i de administrative rutiner. Det er ellers oplagt at gøre ordningen til en todelt lederudvikling, så den erfarne skoleleder ikke kun skal øse af sin viden, men også selv lærer noget. Det kræver, at man laver et struktureret program, som tvinger den erfarne leder til at overveje sin egen måde at gøre tingene på. En anden mulighed er at lade skolelederne undervise andre af kommunens ledere, siger Lars Bregnehøj Hansen.

Måske kan man ved at tage udgangspunkt i lederens egen hverdag få det til at handle om at løse konflikter.

- Først arbejder man teoretisk med konflikter: Hvordan opstår de, og hvordan kan man løse dem? Herefter kan man enten sende skolelederen hjem på sin skole med en konkret opgave, som han skal løse til næste gang. Eller man kan lave et rollespil, hvor han sidder over for én, der spiller en lærer med alkoholproblemer. Hvis man ønsker at sætte lederen under pres, kan man bede 'læreren' blive mere og mere grov under samtalen, og så vil det vise sig, hvordan skolelederen klarer opgaven, siger Lars Bregnehøj Hansen. Han understreger, at det ikke handler om at afgøre, om skolelederen bærer sig rigtigt eller forkert ad.

- Det vigtigste er, at han selv oplever, hvordan han klarer samtalen med den alkoholiserede lærer, for så kan han bruge sine erfaringer fra kurset til sine samtaler med lærerne hjemme på skolen, siger Lars Bregnehøj Hansen og tilføjer, at det skal være frivilligt, hvilke udviklingskurser man som skoleleder vil melde sig til.

- Skoleledere har ikke nødvendigvis behov for at udvikle sig på de samme områder, bare fordi de har samme slags arbejde. Nogle er lige startet i jobbet, andre står midt i det, og andre igen er ved at nå pensionsalderen, siger Lars Bregnehøj Hansen.

Henrik Stanek er freelancejournalist.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ