Direktoratet for Arbejdstilsynet har for nylig udsendt en omfattende rapport om elevers og studerendes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Mange har set frem til, at nu skulle alle uklarheder om elevernes arbejdsmiljøforhold én gang for alle kulegraves. Udvalgsarbejdet er ensidigt besluttet af arbejdsgiverne, så elever, studerende og lærere var ikke inviteret til at berige udvalget med håndfaste og jordnære erfaringer fra det virkelige liv. Udvalget bestod i stedet af repræsentanter fra Arbejdstilsynet, Undervisningsministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening plus flere fra samme niveau. Rapportens konklusion er nedslående: Alt er godt nok, som det er - elever og studerende skal ikke omfattes af arbejdsmiljølovgivningen.

Rapporten bærer præg af, at parterne hele vejen rundt om bordet har været enige om, at dette projekt ikke måtte udløse krav om ressourcekrævende foranstaltninger. Hovedkonklusionen var derfor givet på forhånd: Det vil koste for mange penge at bringe elevers og studerendes arbejdsmiljø på samme niveau som på landets øvrige virksomheder.

Så er det ligegyldigt, at elever og studerende må henslæbe deres 10-20-års uddannelsesliv i lokaliteter, som slet ikke lever op til nutidens krav om hensigtsmæssig og sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig standard:

- Ergonomisk helt uacceptable borde og stole, der efter alle eksperters viden og erfaring notorisk skader elevernes rygge på grund af meget dårlige siddestillinger.

- Alt for mange børn stuves sammen i alt for små lokaler - navnlig på de store, gamle byskoler, hvilket medvirker til at øge stress-faktorerne med mobning og fysisk vold til følge.

- Sundhedsskadeligt indeklima, der på grund af alt for ringe byggematerialer samt dårlig vedligeholdelses- og rengøringsstandard fører til stærk stigning i for eksempel astmastiske lidelser og andre overfølsomhedsproblemer blandt børnene.

Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse vedtog for længe siden, at vi skal arbejde for, at eleverne omfattes af arbejdsmiljøloven, fordi det ville styrke elevernes muligheder for at trænge igennem med deres berettigede krav om en sikker og sund arbejdsplads. Det er derfor skuffende, at Arbejdstilsynets rapportudvalg vælger en strudsepolitik: Hvis vi stikker hovedet i busken, så går problemerne nok væk. Det er for dårligt. Det må der laves om på.

Odense Universitetshospital har udarbejdet en ulykkesstatistik, der sort på hvidt dokumenterer, at det faktisk er galt falt. Der sker mange ulykker på skoler og i daginstitutioner - og der begås dagligt vold mod skoleelever i form af mobning. Disse tal er alvorlige nok. Men de viser kun en del af det samlede kompleks. Den langsigtede påvirkning på grund af uhensigtsmæssige siddestillinger viser sig først mange år efter endt skolegang i form af folkesygdommen dårlig ryg.

Konklusionen er som nævnt dybt skuffende - og også dybt ulogisk. For rapporten rummer en lang række meget gode og dybtgående problematiseringer, hvor elevers og studerendes arbejdsmiljømæssige problemer beskrives ganske glimrende. Det kommer der også en hel serie af gode anbefalinger ud af. Blandt andet tales der om

- at der bør 'iværksættes projekter på udvalgte skoler og uddannelsesinstitutioner . . . hvor de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold kortlægges set i forhold til de gældende regler'

- og 'skolers . . . sikkerhedsorganisation opfordres til også at beskæftige sig med . . . elevers og studerendes sikkerheds- og sunhedsmæssige forhold' samt

- 'at hensynet til elevers . . . sikkerhed og sundhed tillægges stor vægt ved nyinvesteringer i skolemøbler' og

- 'at elever . . . inddrages i skolers . . . sikkerhedsarbejde'.

- Og det er jo godt nok. Men jo desværre helt uden konsekvens, fordi disse anbefalinger ikke er sat ind i en helhed, der sikrer en udvikling af området.

Selvfølgelig skal vi på alle mulige måder søge at understøtte disse anbefalinger så godt, det er os muligt. Men det havde formentlig været ulig nemmere, hvis vi havde en myndighed til at sikre, at alle kommuner skulle med på vognen.

Medlem af DLF's hovedstyrelse.