I august 1995 inviterede Ole Vig Jensen til en debat om læreren og læreruddannelsen, og jeg fremsendte et indlæg. I september fik jeg det svar, at man måske ville bruge mit indlæg.

Pointen i indlægget var, at ud over det faglige må læreren også være rustet til at hjælpe eleverne med at finde sammenhæng og mening i en ellers yderst fragmenteret eksistens. Og for at gøre det må læreren naturligvis selv have fundet rede i det, såvel intellektuelt som emotionelt, hvorfor 'livskundskab' må indgå i læreruddannelsen.

Jeg har hørt, at der er udkommet et debathæfte . . .

Allerede omkring årsskiftet kom Ole Vig Jensens to forslag til en ny læreruddannelse . . . helt uden almendannelse og livskundskab.

Jeg får det lidt som i Bertel Haarders tid. Du ved, 400 millioner kroner til udviklingsarbejder - og så hiver man en konklusion ud, før vidensindsamlingen er afsluttet - og brygger til med en ny skolelov på den konklusion, som åbenbart fandtes inden udviklingsarbejderne blev sat i gang?

Havde Ole Vig Jensen også en konklusion på forhånd?

Den korte indsendelsesfrist på debatindlæggene og de hurtigt fremsatte forslag peger nærmere på, at Ole Vig Jensen havde lavet det hele i sommerferien!

Er vi i virkeligheden bare med i et spil, hvor brug af politisk magt sløres af en tilsyneladende åben og demokratisk debat? Ligesom med EU-afstemningen?

Det kan demokratiet ikke overleve!

Karsten Georg Hansen

Roskilde