Debat

Læs og forstå

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor Jan Mejding i Folkeskolen nummer ti mener, jeg er stødt, ved jeg ikke. Tværtimod ser det ud til, at jeg er kommet til at støde ham. Han bebrejder mig igen, at jeg refererer mediernes behandling af læseundersøgelsen. Jamen, jeg har jo bare sat mig i samme situation som 99 procent af danskerne. Hvis medierne har misbrugt undersøgelsen, er det Meidings og ikke min opgave at påtale det. Danmarks pædagogiske Instituts tavshed må jeg derfor tage for samtykke.

Indlægget 'Som man råber i skoven . . .' finder jeg ikke meget oplysende. Nogen forklaring på, at danske børn skulle læse dårligere end børn i resten af Norden, gives stadig ikke. Men hvordan ved vi da, at de gør det? Jo, det ved vi fra rapporten!

Og den klamrer Jan Mejding sig så til, undskyld udtrykket. Jo tak, jeg læser både Folkeskolen og Uddannelse. Men begge steder har man indtaget samme standpunkt. Og da man ikke kan finde logiske forklaringer på forholdet, skyder man med spredehagl - der for de flestes vedkommende rammer lærerne: Deres arbejde har nok været for ringe!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jan Mejding og andre glemmer en god regel, som jeg har lært i folkeskolen: Hvis fornuftige beregninger ikke giver facitlistens resultat, bør man spørge, om der skulle være fejl i facitlisten. Det er bare det, jeg troskyldigt har gjort.

Men det har altså pådraget mig Jan Mejdings vrede. Nu er han nok lidt stresset, fordi han samtidig skal forsvare den nye undersøgelse, der siger, at danske børn læser udmærket. Som forklaring på miraklet i 95 erklærede han (i den artikel i Politiken, der startede alt det her), at det skyldtes, at lærerne tog sig noget sammen efter Danmarks Pædagogiske Instituts opsang. Heri får han støtte af Niels Christian Sauer, der mener, at 'alle dansklærere i indskolingen' har ændret deres 'måske lidt vel afslappede holdning til læseundervisning'. Uden al sarkasme: Jeg tror, I overvurderer Danmarks Pædagogiske Instituts effekt på skolens hverdag. Og at I undervurderer lærerne.

I øvrigt vil jeg gerne bidrage med en tredje undersøgelse, der også står til troende: Jeg har en flok børnebørn (7-21 år), der har frekventeret folkeskolen de sidste 15 år. De læser alle fortræffeligt. Og med glæde. Det er ganske vist.

Karl Brøcher

Dragør