Debat Kommentar
0   157

Hvad er god ledelse

En leder må markere, at alting ikke bare er lige godt. Hvis alting er lige gyldigt, bliver det ligegyldigt

kunne uddelegere, man skal kunne samarbejde, eller man skal kunne begrunde beslutninger. Fint nok. Men alt sammen forhold, hvor der er basis for en personlig tolkning. Man kan sige, at god ledelse afgøres i den lokale kontekst. Kan vi alligevel ikke komme det lidt nærmere? Det ville jo være rart, al den stund at ingen vel betvivler ledelsens betydning for den gode og velfungerende organisation. Vi vil godt relativt banalt konstatere, at der findes gode medarbejdere og dårlige medarbejdere, der findes gode organisationer og dårlige organisationer, men der findes ingen gode organisationer uden gode ledere. Vi kan altså se det, når det virker. Vi taler sjældent om gode skoler, uden at vi i samme åndedrag nævner lederens meritter.

På baggrund af vores erfaringer og iagttagelser ser det ud til, at den gode leder har et personligt engagement, tør sætte sig selv på og i spil og ikke mindst vedkende sig sine holdninger og værdier. Eller rettere: Man må kunne være sine holdninger og værdier.

Artiklen fortsætter under banneret

Men hvordan sætter man sig selv i spil? Det at sætte sig selv i spil er først og fremmest forskelligt fra at sætte sig selv i scene. Hvis man vil skabe en god skole, hvor både børn og voksne har gode muligheder for at lære noget, må det primære fokus netop aldrig blive lederens evne til at sætte sig selv i scene, det vil sige lederens evne til at opfylde egne og andres mere eller mindre italesatte forventninger om, hvordan en leder er og »ser ud«.

Fokus må derimod være på lederens evne til at kunne skabe sådanne situationer, at medarbejderne har gode muligheder for at fungere sammen, udvikle deres arbejde og som lærere skabe en god skolehverdag for skolens elever.

Ét aspekt ved at bringe sig selv i spil som leder handler derfor om at kunne skabe anledninger. Anledning til at medarbejdere, som vil kunne lære af hinanden, bliver bragt sammen. Anledning til at løse konflikter. Anledning til at diskutere relevante pædagogiske emner. Anledning til at illustrere, hvilke samarbejds- og samværsformer der er værd at satse på. Som leder må man således turde vurdere sin egen indsats på andet, end om den høster umiddelbar anerkendelse og beundring. Hvis lederen formår at bruge sig selv godt, melde klart ud, lytte og diskutere, kan der meget vel ske det, at enkelte medarbejdere umiddelbart er utilfredse med lederens »indblanden« men det faktiske resultat bliver måske, at en gruppe lærere kommer til at arbejde bedre sammen.

En leder må samtidig vide, at det, han eller hun umiddelbart opfatter som den helt rigtige løsning, ikke nødvendigvis er den bedste løsning for organisationen lige nu. Opgaven er ikke at få ret, men at finde den gode løsning, som giver mulighed for, at flest muligt kan trække på samme hammel.

Et andet aspekt handler om lederes faglighed og fokus. Hvis det skal lykkes at skabe en meningsfuld arbejdsplads, må lederen lade sine værdier og holdninger skinne igennem. Ikke som et svar på alt, men som et kvalificeret bud på, hvordan organisationen bedst muligt løser sine opgaver og fortsat udvikler sig. En leders klare udmeldinger som ikke bare lader sig høre i ord, men også afspejles i handling er med til at gøre arbejdet på skolen betydningsfuldt. En leder må markere, at alting ikke bare er lige godt. Hvis alting er lige gyldigt, bliver det ligegyldigt. Og det er nu engang noget at det værste, der kan ske især når man holder skole.

Den gode leder er det til syvende og sidst ikke bare et spørgsmål om at kunne det eller ej? Vores bud er, at sådan behøver det langtfra at være, men ledere må selv arbejde med egen læring og kompetenceudvikling, reflektere over egen ledelse. Netop det at være iagttager til egen ledelse er vigtigt for at forankre og udvikle egen ledelsesidentitet og dermed den personlige platform for at balancere mellem ydre og indre styrede valg. Læring forudsætter, at man udfordrer egen praksis og ikke mindst egne forestillinger om ledelse og er villig til at arbejde reflekteret med de dilemmaer, der opstår i spændingsfeltet mellem praksis og forestillingerne om ledelse.

Lise Tingleff Nielsen og Peter Ulholm

KLEO, CVU København og Nordsjælland


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ