Forhandlingerne om Ny Løn har bragt skoleleder Henry Thomsen på kollisionskurs med sin lærerkreds 131 (Hørning, Odder, Ry og Skanderborg). Kredsen ville først forhandle Ny Løn for ham og hans kolleger, når den havde fået lønnen på plads for lærerne.

Det ville Henry Thomsen ikke acceptere, og han ville slet ikke finde sig i at blive beskyldt for dårlig ledelse, fordi kredsen havde svært ved at få en aftale på plads med kommunen om, hvordan Ny Løn skal udmøntes til lærerne.

»Jeg kan ikke acceptere, at kredsen knytter Ny Løn til lærere og skoleledere sammen. Hvis min pedel gør sig fortjent til et tillæg, betyder det hverken, at lærerne skal have det samme som ham, eller at de slet ikke kan få Ny Løn. Alle personalegrupper er i princippet stillet hver for sig«, siger Henry Thomsen.

Han står i spidsen for Veng Fællesskole og har i tre år repræsenteret sine kolleger i Hørning Kommune i ledernetværket. Men forløbet omkring lønforhandlingerne har fået ham til at melde sig ud af DLF og dermed af Lederforeningen.

»Det kulminerede, da kredsformanden sendte et brev til mig og mine kolleger, hvor han skrev, at vi ikke havde gjort nok for, at lærerne kunne få deres del af forlodsfinansieringen til Ny Løn. Han beskyldte os direkte for at udøve utrolig dårlig ledelse«, fortæller Henry Thomsen.

Lønnen hænger sammen

Kredsformand Paul Kejlberg, kreds 131, står ved sit brev til skolelederne.

»Jeg siger ikke, at de er dårlige ledere, men jeg bebrejder dem, at de ikke har hjulpet lærerne til at få den del af lønsummen, de har krav på. Det er en ledelsesopgave, og den har de ikke gjort nok for at løse«, siger Paul Kejlberg.

Han mener, at lederne har et særligt ansvar, fordi de sidder med i kommunens strategiske ledelse på skoleområdet.

Den østjyske kommune syd for Århus har hvert år overført 20 procent af forlodsfinansieringen til en såkaldt strategisk pulje. Det volder problemer, mener kredsformanden.

»Lederne har ikke indstillet ret mange lærere til at få løn fra puljen. Samtidig ved vi, at lederne får deres tillæg fra den samme pulje. Så ved at spare på lærerne er der flere penge til dem selv. Derfor hænger lærernes løn sammen med ledernes«, siger Paul Kejlberg.

Lederne har fået en forholdsvis større andel af den strategiske pulje end lærerne, men det skyldes ikke, at de har holdt igen på Ny Løn til lærerne, fremhæver borgerforvaltningschef Jørgen Erlandsen fra Hørning Kommune.

»Skolelederne kan ikke bare gafle penge til sig selv. Kompetencen til at forhandle deres løn ligger hos mig, og hvis jeg mener, de skal løftes, tager jeg pengene fra den samlede pulje til Ny Løn. Vi skelner hverken mellem medarbejdere og ledere eller mellem de forskellige faggrupper, når vi fordeler pengene fra den strategiske pulje«, siger han.

Langt de fleste skoleledere i Hørning Kommune er medlemmer af Danmarks Skolelederforening. I 1999 indgik de selv individuelle aftaler med kommunen om deres løn (omtalt i Folkeskolen nummer 1-2 og 35/1999). Det er de fortsat med, mener Paul Kejlberg.

»De snakker stadig med forvaltningschefen om deres lønkrav, så denne gang ville vi have lærernes løn på plads først. Ellers ville vi igen risikere, at de ikke fik deres andel af forlodsfinansieringen«, siger kredsformanden.

Jørgen Erlandsen afviser, at skolelederne selv aftaler løn med ham.

»Jeg snakker med den enkelte om hans krav til lønnen, inden jeg mødes med kredsen, men en forhandling er der ikke tale om«, understreger han.

En dygtig skoleleder

Henry Thomsen meldte sig ud af DLF i efteråret. Siden er forhandlingerne om Ny Løn faldet på plads for både lærere og skoleledere i Hørning.

Skoleledernes tillæg ligger tæt op ad deres eget udspil til kredsen, og de cirka 100 lærere får per 1. april i år lagt 225.000 kroner oven i forlodsfinansieringen. Samtidig nedlægger kommunen den strategiske pulje, så fremover går alle forlodsmidler ind i lærernes lønsum.

Det er Paul Kejlberg godt tilfreds med. Til gengæld beklager han, at Henry Thomsen har forladt DLF.

»Han er en dygtig skoleleder, som gør meget for sin skole. Men han har ikke villet være med til at lave en fælles lønpolitik. Hvis han synes, jeg er dum på grund af det, er der ikke noget at gøre ved det«, siger Paul Kejlberg.

Trods sin vrede føler Henry Thomsen, at han hører hjemme i DLF, og han ærgrer sig over, at kollegerne fra Danmarks Skole­lederforening bruger forløbet som argument for, at skoleledere skal have deres egen forening.

»Det er et dilemma, at kredsformanden både skal være med- og modspiller for skolelederne, men det bør være muligt at løse problemet inden for DLF, for eksempel ved at lade regionale konsulenter forhandle løn for lederne«, siger Henry Thomsen.

folkeskolen@org.dlf