Foredrag om at være ung

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selvmordstanker. Kærlighed. Ensomhed. Mobning. Sorg. Sex. Der er nok af problemer, som unge kan have behov for at tale med nogen om. Det mærker man hos Ungdommens Røde Kors. Hvert år har projektet »Ung På Linie« og »UngOnLine« omkring 3.500 samtaler med unge, der har brug for en at tale med om deres problemer.

»Ung På Linie« er projektets telefonlinje, mens unge på »UngOnLine« kan chatte med en frivillig.

Ud over »Ung På Linie« og »UngOnLine« tilbyder Ungdommens Røde Kors et skoleforedrag for folkeskolens ældste klasser, hvor frivillige fra samtaletilbuddet fortæller om de problemer, man som ung kan stå over for.

Foredraget bygger på personlige erfaringer og er en blanding af rollespil, oplysning og dialog med de unge. Foredraget er gratis, varer cirka to timer og kan bestilles hos Ungdommens Røde Kors på telefon 3537 2555.