To velvoksne lektorer måtte eskortere Marianne Jelved ud til bilen. Så ophidsede var de tusind studerende, der fyldte festsalen på Blaagaard Seminarium til randen.

Det var i 1988, og Jelved var dengang minister i en borgerlig regering, der nedlagde seminarier.

I dag femten år senere er der ingen, der råber ad Marianne Jelved i kantinen på Blaagaard, da hun erklærer, at hun er »90 procent uenig med regeringen i uddannelsespolitikken«. Til gengæld er der denne gang kun 100, der hører på.

Emnet er læreruddannelse, arrangøren Lærerstuderendes Landskreds. Vinteren igennem kører der paneldebatter om ny læreruddannelse på landets seminarier.

Ved siden af Jelved troner Thomas Adelskov, Socialdemokraterne. Han sad på første række, da Jelved dengang blev buhet ud i ministerbilen.

Også nu vender Adelskov tommelfingeren nedad.

»Fogh sagde på Venstres landsmøde, at læreruddannelsen skal todeles. Det er vi ikke med på«, fastslår han.

Michael Olsen fra DLFs hovedstyrelse nikker.

»Enhedslæreren er garantien for, at folkeskolen fortsætter som dannelsesinstitution«, siger han. Han kikker rundt i kantinen, som han kender så godt fra sin studie­tid.

Så er det Mogens Nielsens tur. Han har forsket i læreruddannelse og pædagogik i mange år. Han er formand for bestyrelsen for Blaagaard Seminarium. Han foreslår nedsættelse af en kommission, der kan sikre et sagligt niveau i debatten om ny læreruddannelse i en tid, hvor uddannelse er blevet en markedsplads for politisk gøgl og profilering.

Men de studerende på Blaagaard har andre bekymringer. De vil hellere tale om de 20 procent af undervisningstimerne, der er blevet skåret væk på seminariet nu igen, for andet år i træk. Men det er en helt anden snak, siger politikerne.

jvolsen@folkeskolen.dk

»Praktikken skal struktureres på en bedre måde. Vi har korte afbrudte perioder på tre-fire uger ad gangen. Man når lige at komme ud i klasseværelset og så måske lære halvdelen af elevernes navne, og så er det sådan set færdigt, og så kan vi tage hjem. Vi får ikke noget ud af det, og eleverne får slet ikke noget ud af det. Du når ikke at komme ind i en rytme«.

»Jeg har ikke noget mod fire linjefag, så vi får en bred uddannelse, men det nytter ikke noget, når de skærer 20 procent af timer væk hvert år. Så får vi ikke den faglige kompetence, som politikerne jo også efter­spørger«.

»Der er ingen kobling mellem fagene og didaktik. Vi lærer en masse teoretisk i de enkelte fag. Jeg har haft enkelte gode lærere, som har kunnet finde ud af at undervise i didaktik, men det er et fåtal. Det ender så også med, at når vi sidder og skriver vores opgaver, så kommer der sådan en enkelt eller halvanden sides didaktiske overvejelser, som egentlig er lige til at kaste i skraldespanden«.

»Jeg ville gerne have noget mere praktik, en halvårspraktik måske, hvor jeg selv fik lov til at stå alene med eleverne i stedet for at skulle stå med en gruppe på tre eller fire, eller hvor mange studerende man nu er ude«.

»Så synes jeg også, at vi har for få timer. Nu er der igen i år blevet skåret 20 procent. Min faglighed bliver ikke stor nok på fire år med så få timer«.

»Jeg ville gerne have mere kvalitet i læreruddannelsen. Og hvis man vil opnå en kvalitet i uddannelsen, så bliver man nødt til at give det, der skal til for, at folkeskolelærere kan blive respekteret i samfundet. Og jeg tror altså helt ærligt at det har med fagligheden at gøre. Faglighed det vil jeg sige det er nok det, der er vigtigst. Fordi respekten for lærerne skal opbygges«.

»Der er enormt mange, der søger ind på den her uddannelse, som gør det halvhjertet, synes jeg. Der er slækket for meget på kravene i forhold til den enkelte studerende. Altså, der er for mange, der går igennem den her uddannelse på for lavt et blus. Der er for mange, der kommer igennem«.

»Og så ville det være en god idé med danskundervisning til alle lærerstuderende. Fordi der er mange, der ikke kan finde ud af at skrive på tavlen. De kan ikke stave. Det er også en del af respekten for læreren at han kan bruge sproget dansk, som jo skal bruges i folkeskolen. Så dansk skal være et dannelsesfag eller grundfag for alle på seminariet«.

»Jeg kunne godt tænke mig at have nogle større kompetencer inden for flere forskellige områder. Jeg har fire forskellige linjefag, som jeg kan undervise i, og så er det dét. Jeg kan ikke undervise i dansk, for jeg har ikke dansk som linjefag hvis man skal sætte det groft op«.

»Jeg kunne godt tænke mig at kunne undervise i nogle flere ting, men måske på et lavere niveau. Som med den gamle læreruddannelse at man havde en lang række grundfag og så måske specialiserede sig inden for to felter, måske to fag«.

»Og så kunne jeg også tænke mig en meget længere praktik. Vi har på nuværende tidspunkt 12 timer. Det svarer til to eller tre timer per dag. Det er bestemt ikke nok, for jeg føler mig ikke specielt rustet til at skulle ud at undervise, i og med at jeg stort set ikke har nogen praktisk erfaring«.

»Det er et meget teoretisk studium på mange punkter, som ikke lægger op til ret meget praktisk. Jeg vil næsten vove at påstå, at jeg ikke lærer at undervise. Det er meget, meget sjældent, jeg får nogle undervisningsteknikker. Hvis jeg nu skal ud i en 1. klasse og undervise i matematik i det og det hvordan gør jeg så? Det har vi for lidt om. Nogle af de mest teoretiske lærere, vi har, er endda tidligere folkeskolelærere. Der mangler helt klart fagdidaktik«.