Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Klæd om, idræt i folkeskolen er i krise

Økonomi og dårlige lokaler har medskyld, men værre endnu er fagets lave status hos elever, forældre og lærere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Idræt i folkeskolen bliver ikke betragtet som et dannelsesfag på lige fod med skolens øvrige fag; og det er min oplevelse, at idræt også generelt set har en lavere status. Det virker efter min mening ind på, hvordan der bliver undervist i idræt, og på, hvad faget bidrager med.

Ovenstående sandsynliggøres af en mindre empirisk undersøgelse, som jeg har foretaget i år.

Et menneske uden idrætslige kompetencer er ikke et helt menneske, da idræt netop udgør en vigtig del af vores kultur. Derfor bør faget idræt bidrage til opfyldelsen af folkeskolens almendannende formål på lige fod med skolens boglige fag. Men for at det skal kunne lade sig gøre, må fagets status højnes, og hvis formålet med idræt i folkeskolen ikke skal dø, må dis­kussionen om fagets fremtid i gang nu.

Tidligere har debatten om idrætsfaget ofte handlet om at få flere timer, eller om at idræt gavner de øvrige fag ved at bidrage med noget, der ligger ud over faget. Der er sjældent blevet fokuseret på idræts faglige indhold eller på, at eleverne skal lære noget i timerne. Derfor tillægger elever og nogle lærere ikke faget særlig betydning. Men idræts faglige indhold er vigtigt, fordi idræt udgør en del af vores kultur og er nødvendig for elevernes fysiske, psykiske og sociale udvikling. Og altså for den almene dannelse.

Idræt i skolen burde og kunne være et krævende, seriøst og kreativt fag, hvor man bruger både krop og intellekt. Fagets berettigelse er, at det på lige fod med boglige fag giver eleverne kompetencer til deres fremtidige liv. Idræt skal ligesom fagene dansk og matematik være en af grundene til, at eleverne går i skole.

For at højne fagets status må målet for mig at se være at udvikle idræt til et kundskabsfag. Hermed vil det blive muligt at betragte idræt som et dannelsesfag med et fagligt indhold i centrum, og det vil gøre det muligt at bidrage til eleverne faglige og almene udvikling.

Men den enkelte idrætslærer kan, som jeg ser det, ikke højne fagets status alene. Det må ske i fællesskab, og fællesskabet må bestå af linjefagsuddannede idrætslærere med faglige og pædagogiske ambitioner.

Idrætslærerne må i det daglige virke blandt kolleger, over for elever og forældre og i det offentlige rum argumentere for fagets faglige og dannelsesmæssige betydning og potentiale.

Idrætsfaget må gøres mere synligt både i folkeskolen og i den offentlige diskussion det kan så på lidt længere sigt styrke fagets position og status.

Derfor, kære kollega. Klæd om! Og vær aktiv deltager i egen undervisning. Læreren må ikke nøjes med bare at sætte aktiviteter i gang.

Insistér på at præsentere faget, din undervisning og dine mål på forældremøder, så forældrene oplever, at idræt er lige så vigtig som de boglige fag.

Skab et aktivt fagudvalg, hvor faget diskuteres, defineres og udvikles.

Gør undervisningen meningsfuld og sammenhængende ved at præsentere eleverne for indhold, struktur og faglige mål.

Stil faglige krav og forvent, at eleverne deltager. Lad eleverne reflektere over, sætte ord på og justere aktiviteterne, så faget ikke kun er kropsligt. Så vil de opleve, at idræt er vigtigt for deres skolegang, og at faget tages seriøst.

Lad os i fællesskab gøre idræt til et centralt fag, til et fag, der bidrager til og har en plads såvel i folkeskolens faglige som almendannende formål.

Læs undersøgelsen og en uddybende artikel under Relaterede artikler i højre spalte af denne side.

Lærer på Hyltebjerg Skole i København