I Folkeskolen nummer 42 fremgår det af bladets orientering fra hovedstyrelsesmødet 8. oktober: »Under et orienteringspunkt om de næste overenskomster sagde Peter Hess-Nielsen, at funktions­tillægget efter hans mening skal væk. Vi giver undervisertillæg til nogen, og så skal andre kompenseres, fordi de ikke får det. Det er helt fjollet, sagde han og mente, at diskussionen om et helt nyt lønsystem bør i gang nu«.

Jeg vil gerne uddybe synspunktet.

Fagligt Udvalg forelagde på mødet en indstilling om »Strategi for det fortsatte arbejde med løn­aftalerne i indeværende overenskomstperiode«. I en kommentar til denne indstilling opfordrede jeg udvalget til at komme med et diskussionsoplæg om funktionstillæggets fremtid som en forberedelse til Overenskomst 05.

I lønforhandlingerne mellem kommuner og kredse bruges mange steder meget tid på at finde såkaldte »objektive kriterier« for uddeling af individuelle funktionstillæg. Mange kredse gør et stort arbejde for at sprede tillæggene mest muligt, men mange skoleledere og kommuner er stærkt interesserede i at sætte »pris« på visse medarbejdere. Et individuelt funktionstillæg for »omstillingsparathed« eller »udviklingsinteresse« vil de fleste lærere sikkert hurtigt betegne som et fedterøvstillæg, men hvorfor skal der så være et særligt løntillæg til it-læreren eller til andre særlige funktioner, som ledelsen gerne vil promovere? Hvorfor skal vi ikke bare have en rigtig god løn og så ordentlig tid til at passe det arbejde, vi har fået pålagt?

Hvorfor skal vi have et lønsystem, som i den grad lægger op til, at arbejdsgiveren kan splitte os ved at måle og veje hver enkelt lille opgave og hver enkelt lærer og finde nogle for tynde og andre for tykke?