For fem år siden skrev Vagn Thonesen her i bladet en anmeldelse af en udstilling i Experimentarium. Skønt jeg ikke havde i sinde at besøge udstillingen, gemte jeg anmeldelsen, fordi den rummer en tankevækkende iagttagelse:

»Hvem har for eksempel prøvet højdespring uden overligger? Nu er der pludselig basis for eksperimenter: Lad eleverne prøve hjemme på skolen med overligger, og sammenlign så med resultaterne på Experimentarium, hvor der er fotoceller, der registrerer springhøjden. Hvorfor kan man pludselig ikke springe så højt, som man kunne hjemme?«

Da dagbladet Politiken for en måneds tid siden foretog en lille test af 147 gymnasieelevers geografiske paratviden, randt Thonesens anmeldelse mig i hu. Politikens konklusion var nemlig, at geografis status som prøveløst fag i folkeskolen og gymnasiet havde betydet dets kraftige nedprioritering med deraf følgende øget geografisk uvidenhed hos eleverne. Overliggeren manglede.

Vanen tro stod det pædagogiske etablissement klar med bortforklaringer. Hvad gjorde det, at man ikke lige kunne huske Iraks hovedstad eller Nakskovs placering på kortet? De unge kunne jo sagens finde svarene på nettet men problemet er, at de ikke gør det, skønt begge byer på hver sin måde har været hyppigt omtalt i medierne. Selve det at søge kræver et fond af sproglig og faktuel viden og interesse for, hvad der foregår i verden omkring dem. Den slags opstår ikke af blot at glo på en skærm.

Når Danmark med næsten metronomisk regelmæssighed placerer sig middelmådigt i internationale undersøgelser af skoleelevers viden og kunnen, er det næppe en tilfældighed, men en lovmæssighed en jantelovmæssighed. »Du skal ikke tro, at du er bedre end os andre« har i flere årtier styret skolepolitikken med fuldtonende støtte fra det pædagogiske og det socialpædagogiske etablissement. Det er karakteristisk, at de eneste områder, hvor nationen scorer højt, er elev- og forældretilfredshed.

Når vi med politisk og faglig opbakning sætter eleverne på mental førtidspension i fortrøstning til informationsteknologien, kan den uoversættelige danske hygge brede sig over skolesektoren uden at vække bekymring hos andre end dem, som per definition er reaktionære og derfor ikke fortjener at tages alvorligt.

Ved at fjerne overliggeren opnår vi en hyggelig fælles fornemmelse af tryg- og lighed og så gør det vel ikke så meget, om vi tror, at Kolding ligger på Midtsjælland, Grand Canyon er en stat i USA, eller at hensynsleddet står i akkusativ og, herregud, vi har da nettet, hvis vi mod forventning skulle få brug for sådan noget.

O, sancta simplicitas!

(Bare rolig, oversættelsen findes givetvis et sted på nettet).

Niels Holst er lærer og indretningsarkitekt