Debat

Stem på Lotte Lange

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kredsstyrelsen i kreds 44, Køge- Vallø, anbefaler Lotte Langes genvalg til hovedstyrelsen.

I de forløbne to valgperioder har vi lært Lotte at kende som en særdeles ihærdig, utrættelig og loyal samarbejdspartner. Ofte og vedholdende har hun markeret sig i den fagpolitiske debat så engageret, overbevisende og velargumenteret, at hun i dag er at betragte som en af de store profiler i DLF. Der står respekt om hendes person, og der lyttes, når Lotte har noget på hjerte. Især har hun værnet om lærerprofessionen og påpeget det uholdbare i en arbejdstidsaftale, der i høj grad hviler på mistænksomhed og kontrol, hvilket har været medvirkende årsag til, at debatter om folkeskolen ofte foregår ukvalificeret og forskruet frem for de nødvendige debatter, der fokuserer på, hvordan lærerne lever op til intentionen med folkeskolen og vore muligheder for at indfri de mange forventninger, der i disse år stilles til skolens virksomhed.

Lotte har i høj grad været med til at arbejde for foreningens nuværende fagpolitiske strategi og har dermed været medvirkende til, at DLF har rystet den defensive rolle af sig og i dag fremstår som en fagforening, der i høj grad er medbestemmende og foran, når der sættes skolepolitiske dagsordener.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi skal derfor på det varmeste anbefale genvalg af Lotte Lange til DLFs hovedstyrelse. Hende kan du godt være tjent med.

På kredsstyrelsens vegne: