Det fremgår af en ph.d.-afhandling, omtalt i Folkeskolen nummer 46, at privatskolernes elever faktisk når længere i uddannelsessystemet end folkeskolens elever, og det må der findes en passende forklaring på.

Forinden lukker ph.d.-forfatteren selv af for den mulighed, at forklaringen skulle findes i forskelle i anvendt pædagogik. Tilbage står muligheden af at falde tilbage på den sociale arv, der bekvemt nok stadig henstår som den sorte plet på det demografiske danmarkskort, og som kan bruges til lidt af hvert, blandt andet til begrundelse af det gavnlige i at dynge endnu flere børn ind i udeltheden. Børn fra socialt bedrestillede familier har nok en bedre boglig baggrund og er måske følgelig belastet med bedre boglige evner. Tingene hænger jo somme tider sammen. Ergo er privatskolerne måske det boglige Danmarks måde at omgå den politiske/pædagogiske korrektheds ideologisk betingede forbud mod elevdifferentiering på.

Og når man nu er begyndt med at formene de svage den specialhjælp, der kunne forlene svagheden med lidt styrke, var det måske rimeligt at overveje at forbyde privatskolerne. Vi kan da ikke have, at nogle forældre af mangel på uselvisk social opofrelse ser så meget på deres eget lede afkoms tarv, at de tager sagen i deres egne hænder og indfører den for deres børn nødvendige delte skole ad bagvejen ved at sende børnene i privatskoler. Man kunne selvfølgelig også overveje, om ikke en tilbagevenden til den delte folkeskole kunne bevirke, at de forfordelte velbegavede børn endelig fik deres behov dækket i selveste folkeskolen.