Corona
0   115

Et helt år med corona-senfølger

Coronasmitten gjorde ikke Ellen Refsgaard Burkarl særligt syg – det var nærmest som en influenza – men her et år efter døjer hun stadig med kraftige senfølger. Som efter en voldsom hjernerystelse. Hun prøver nu at komme tilbage til tre engelsklektioner om ugen, hvor hun skal være andenlærer. Så kan hun gå fra, hvis det bliver for meget.

For præcis et år siden blev lærer Ellen Refsgaard Burkarl testet positiv for covid-19, og hun har stort set været sygemeldt siden. På grund af kraftige senfølger. Hun har ellers ikke nogen alvorlige sygdomme, så forløbet undrer alle, og hun er blevet fulgt tæt af en senfølgeklinik.

På Parkskolen i Struer, hvor hun har arbejdet i over 25 år, var omkring en tredjedel af personalet lagt ned af covid-19 i december 2020. Skolen har omkring 40-50 ansatte. Blandt eleverne var smitten mere drypvis og ikke så voldsom.

Artiklen fortsætter under banneret

En af hendes kolleger blev som en af de første smittet i april 2020 og havde et slemt forløb, og derfor havde 58-årige Ellen Refsgaard Burkarl valgt at gå med visir på skolen.

Før corona arbejdede hun på fuld tid og underviste i matematik og engelsk i udskolingen.

Hvordan havde du det under selve sygdommen?

"Jeg havde det som under en influenza. Jeg var testet negativ den 11. december 2020 og fik så en positiv test den 15. december efter en melding om, at jeg var nær kontakt til en smittet. Jeg isolerede mig i vores sommerhus og kunne så tage hjem til lidt jul på sofaen med familien. Jeg var træt, svimmel og havde noget vejrtrækningsbesvær. Det var, som om mit hoved var inde i en boble, men jeg havde ingen smags- og lugtproblemer.

Jeg har en mild astma, der er velmedicineret, og en arvelig tarmsygdom, der også er under fuld kontrol, og jeg har ikke oplevet problemer med helbredet ellers. Nogle af mine kolleger var sygemeldt nogle uger og op til nogle måneder, men jeg blev ved med at være træt og have det dårligt. Jeg blev undersøgt for at se, om jeg skulle fejle noget andet. Jeg er scannet og har fået taget en masse blodprøver. Jeg har meget dårlige jerntal og har fået jern intravenøst, men ingen kan ellers forklare, hvorfor jeg ikke bliver rask. Jeg har efterhånden tabt en tredjedel af min vægt. Jeg var heldigvis rund tidligere, men det er tydeligt for alle, at jeg har været syg. Jeg har mistet appetitten og sultfornemmelsen".

Har du været tilbage på arbejde siden december 2020?

"Jeg sad lidt ved computeren hjemme, så omkring vinterferien tænkte jeg, at jeg i hvert fald kunne tage de tre lektioner engelsk på den internationale linje. Det var onlineundervisning, men det gik slet ikke, da vi kom tilbage til den fysiske undervisning. Lægerne sagde, at jeg skulle melde mig syg igen. Jeg går til ergoterapi, fysioterapi, diætist og en masse undersøgelser. Jeg får proteintilskud, og jeg skal passe meget på forvaltningen af den energi, jeg har.

På senfølgeklinikken fortæller de, at symptomerne svarer til at have en kraftig hjernerystelse eller en hjerneskade. Jeg har slet ikke kunnet være blandt mange mennesker eller i et supermarked. Jeg har måttet melde fra til alt muligt og har prioriteret familien. Først nu synes jeg, at jeg kan sige, at jeg er i bedring. Men hvis jeg har en god dag, må jeg huske at holde pauser, for ellers giver det bagslag dagen efter.

Tidligere kunne jeg have mange bolde i luften samtidig, men nu skal jeg holde pauser hele tiden og gøre alting langsomt. Jeg mangler overblikket. Jeg kan kun læse korte tekster og kan kun følge med i en film, hvis jeg har set den før".

Hvornår tror du, at du kan komme tilbage på arbejdet?

"Planen er, at jeg begynder den 5. januar 2022 med nogle støttetimer. En time om dagen i tre dage om ugen og netop som andenlærer med en lille gruppe elever, sådan at jeg kan gå fra, hvis jeg ikke kan klare det mere. Jeg håber virkelig, at det går. Jeg har været helt nede at skrabe bunden, og det går bare så langsomt med at komme op igen.

Nogle af mine kolleger havde et voldsommere forløb under selve sygdommen med smerter og udslæt, men jeg har stort set ikke haft smerter. Jeg er bare så træt".

Du blev smittet, på trods af at du bar visir i undervisningen. Kunne I have gjort andet på skolen?

"Skolen ville gerne have lukket ned i en periode primært på grund af de mange smittede blandt personalet, men det måtte vi ikke. Jeg har været bitter over at være blevet smittet på mit arbejde. Men Struer Kommune har virkelig sørget for at satse på rengøringen, vi har sprittet løs, og jeg har også haft elever, der har valgt at have mundbind på i skole, og det har de fået lov til.

Alle fra personalet har anmeldt deres covid-sygdom som en arbejdsskade, og jeg tror, de fleste har fået den anerkendt. Min sag er udskudt, til vi kan se, hvordan det går. Jeg frygter, at jeg ikke kan komme tilbage på fuld tid, men jeg håber, at det går. Alle siger, at jeg ikke må presse mig selv. Jeg har fået en fantastisk behandling i jobcentret, hos kommunen og i fagforeningen. Også blandt kolleger og på skolen, som jeg har god kontakt til".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ