Det er skitzofrent, når politikerne (arbejdsgiverne) står i kø for at prise sygeplejerskernes uundværlighed, så længe afregningen er tak og honninghjerter. 

Dét er det fordi de samtidig forklarer skævheden i aflønningen af offentligt ansatte med at nogle er vigtigere end andre (f.eks. borgmestre, kommunaldirektører, folketingspolitikere o.lign.), mennesker, hvis løn og vilkår er så lukrative og eksorbitante, at man næsten kun kan få det til at ske, hvis der er en høj grad af 'kløen hinandens ryg' i det lag.

Og dét er der. De grådige og samvittighedsløse arbejdsgivere håbede at de kunne købe tre år med større skævvridning på sygeplejerskernes bekostning, ved at stille dem en kommission i udsigt, som skulle kigge på om alt var som det skulle være. Men her udstilles hykleriet, for politkerne forpligter sig selv til at se på kommissionens resultater, IKKE at følge dens anbefalinger! Der vil man gerne have ret til at sige "vi synes noget andet end kommissionens undersøgelse har vist".

Anderledes rolige på aftrækkeren var et flertal i folketinget i 2016, da de på baggrund af en kommissionsrapport gav sig selv og borgmestrene 15% i lønstigning, fordi kommissionen konkluderede at lønnen i lignende stillinger var stukket af fra folketingsmedlemmer og borgmestre... Ingen politikere, der stemte for lønhoppet, ville tage stilling til om det var rigtigt eller forkert, at give sig selv en gedigen lønstigning oveni en i forvejen god løn, samtidig med at man prædikede alle andre grupper til at vise mådehold og løntilbageholdenhed. Man dækkede sig blot ind under, at ekspertene havde anbefalet det her! Hvis ikke lønnen matchede ansvaret, kompetencekravet og arbejdspresset, så ville det måske afskrække de bedste kandidater til den slags vigtige poter lød logikken! De ville simpelthen søge andre mere lukrative jobs.

Hvis ikke det var så slående parallelt til sygeplejerskenes narresut, at politikerne stolt proklamerer at de skam er villige til at se på en kommissionsundersøgelse de selv har foreslået, men IKKE at følge den, hvis det strider mod deres fornuft, så ville det jo næsten være umuligt at tro man med alvor kan rette sig blindt efter eksperter når det passer ens personlige vinding, og forbeholde sig retten til at gå mod eksperterne, hvis de siger noget andre får gavn af, men som koster penge!

Det hele pakkes ind i den frækhed, at sige at sygeplejerskene løn ikke er et problem de skal løse, men at sygeplejerskerne selv må forhandle sig til bedre løn og vilkår, hvorefter man afbryder deres strejke, ved at lovfæste det tilbud de ikke ville acceptere!?!?! Hvordan hulen skal man forhandle sig til bedre løn, hvis man siger nej til en aftale, men at aftalen bliver gjort til lov?

Det minder i høj grad om en arbejdsgiveradfærd som regeringer og KL viste overfor lærerne i perioden 2013-2021. Derfor burde vi heppe alt hvad vi kan på de modige sygeplejersker, som trods lovindgreb, arbejdsret og trusler om fyringer, vælger at nedlægge deres arbejde i en time på skiftende hospitaler, vælger at frasige sig ekstraarbejde og vælger at holde sig til deres mødetider og pausetider, for at få sat en fair pris på deres fleksibilitet og deres samabejdsvilje.

Der er meget fællesmængde i det vi bydes, og når vi en dag finder sammen i store grupper, der ikke vil knægtes, så må de fagforeningsforhandlere, som er mere interesserede i at indgå aftaler og sidde til bords, end om aftalerne har værdi, lytte til deres bagland og give beskeden videre til deres modpart:

VI ER MERE VÆRD!

Ellers er der, ironisk nok, ligesom i topstillingerne, simpelthen ikke tiltrækning nok ved lærergerningen, pædagogjobbet, sygeplejerskestillingen eller andre af de udpinte velfærdsområder, til at nye folk vil søge det, eller at dem der er der vil blive!

At sygeplejerskerne nedlægger deres arbejde en time om dagen, er næppe motiverende til at fyre dem (der mangler jo sygeplejersker i forvejen, så man saver jo den gren man sidder på, hvis man fyrer dem). Derimod er det sikkert voldsomt ubekvemt for en arbejdsgiver, at sygeplejerskerne sætter portører, læger, sekretærer og andet 'på pause' i en time med løn, uden at der arbejdes. Det må føre til forsinkelser, arbejdspukler, servicesvigt og vrede mod de ansvarlige? 

Jeg håber sygeplejerskerne opnår resultater af deres mod, kampiver og berettigede vrede over den behandling de har fået af deres forbund, deres arbejdsgiver og den siddende regering!

https://www.facebook.com/groups/1184079211729295/permalink/2304347883035750/