I et debatindlæg af Dorte Kingo Thruelsen, Robert Eskildsen Jepsen og Rasmus Andreassen  fra UC SYD kan man 10.8.21 i Skolemonitor.dk læse:

” Intentionen er, at alle parter ud fra hver deres praksis undersøger, hvad der skal til for at vi får gode skoler, hvor eleverne trives, dannes og lærer. Det gør vi ved, at forskerne laver ny viden om, hvilken betydning skolens praksis har, lærerne får indsigt i, hvordan undervisningen virker på eleverne, læreruddannerne i sammenhænge mellem læreruddannelse og praksis i skolen, og de studerende arbejder i rum, hvor de stilladseres til at lave synteser mellem teori og praksis. Viden cirkulerer i et system, hvor hver enkelt deltager bidrager og modtager viden fra de øvrige, så deltagerne påvirker økosystemet til at være mere end summen af elementerne.”https://skolemonitor.dk/debat/art8311338/L%C3%A6reruddannelsen-er-ramt-af-en-stilstand-af-snak-og-coma1

Jeg er dog meget forbeholden overfor at se skole og uddannelse i et system-perspektiv. Jeg advarer imod dette.

Se fx denne dybdegående argumentation imod en sådan tænkning (lyt især til sidste del af denne samtale mellem Foucault og Chomsky, en hollandsk udsendelse fra 70´erne, som stadig er aktuel, og som jeg dykkede ned i, da jeg skrev min PD opgave om sprog):  https://www.youtube.com/watch?v=3wfNl2L0Gf8 .

Man overser med systemtænkning at forholde sig til, hvilket menneskesyn og hvilke magtforhold, der dermed kommer til at indbygges i samfundet.

Man overser, at decentrale strukturer, samt tro håb på ´hin enkeltes muligheder´, alternativt meget vel faktisk kan bidrage til pædagogiske og politiske handlemuligheder i alle dele af samfundet – samt til at opfatte mennesker som subjekter, altså ikke som objekter.

Helt modsat at opfatte forskernes rolle som nogen, der skal ”lave ny viden om, hvilken betydning skolens praksis har, (så) lærerne får indsigt i, hvordan undervisningen virker på eleverne”,  bør man i mit perspektiv stik  modsat opfatte forskernes rolle, som nogen der arbejder ud fra spørgsmål som:

• Hvorfor skal man forske i pædagogik?
• Hvad er formålet med uddannelse?
• Kan man bruge det udbredte spørgsmål ”What works” i pædagogikken?
• Hvordan er sammenhængen mellem uddannelse, forskning og demokrati?
• Skal pædagogik overhovedet være en akademisk disciplin?
• Begrænser forskning lærernes mulighed for at udøve dømmekraft, dvs. undervise?
• Hvad er viden?
• Er akademiske forskningsudgivelser blevet en global ´snakken med sig selv´?

https://www.folkeskolen.dk/1847542/gert-biestas-frontale-angreb-

I stedet for at se skole og uddannelse i et indviklet og alarmerende  systemperspektiv, bør man i mit perspektiv stik modsat forholde sig til det meget enkle pædagogiske og politiske spørgsmål: ”Hvad vil det egentlig sige at forbedre pædagogisk praksis? Og hvordan kan forskning hjælpe til, snarere end at forhindre en forbedring?”