A20 er i sin grundtanke usolidarisk. At arbejdsgiverne nægter nedre værn eller øvre grænser til sine arbejdstagere er jo ikke udtryk for samarbejde, men kun et grådigt ønske om at have mulighed for at stramme skruen gratis på vores bekostning, hvis behovet eller lysten opstår - og det gør det!

Det er i sig selv et mål for KL (og DLF?)at der ikke er de samme krav til den enkelte lærer! Smag lige på den? Du kan ikke vide om du er i mål med dit arbejde, for man kan hele tiden ændre dine opgavers størrelse, uden at bryde regler? 

Det eneste der skal forhindre misbrug er ansvarlig arbejdsgiveradfærd?

Ovenpå det ligger der nu et resultat af OK21, hvor DLF har forhandlet på dine vegne uden at finde det nødvendigt at høre os om hvilke krav der var vigtige. De kunne sagtens konkludere at lønvedligehold og TR-forbedringer ville være det hellige salt der fik retten til at glide ned uden at indsamle krav. 

Og lige så udemokratisk som A20-forløbet gik, lige så udemokratisk forløb OK21. Sygeplejerskernes NEJ, radiografernes NEJ og jernbanearbejderne og fængselsforbundet og jordemødrenes offentlige afsværgelse af samarbejdspolitiken som andet end en vej mod afgrunden, viser os at det forhandlingsfællesskab der skulle få styrke til at få krav igennem ved at lægge kollektivt pres på modparten om at sætte hjulene i stå, det virker kun gennem kollektivt at sige fra.

DLF har valgt en anden kurs, nemlig at man hele tiden decentraliserer opgaven med at få de endelige aftaler på plads. Men jo længere man kommer fra centrum jo mere ulige er lodderne fordelt i vægtskålen. Hvad er reelt en lokal TR's mulighed for at sige nej til noget en lokal leder vil have? Alterntivet er jo ikke konflikt eller arbejdsnedlæggelse, men derimod at A20 så overtager og giver lederen al magt! Eneste incitament for lederen til at give noget, er at lederen kan gøre sin skole lidt mere lækker en naboen og tiltrække de dygtigste lærere - men er det solidarisk? At de skoler med bedst økonomi, får bedst mulighed for at hapse fra de pressede? Den skoleleder der ikke har råd, må jo 'falde tilbage' på A20 og sætte sin vilje igennem, hvis ikke TR i samarbejdspolitikens navn synes man har opnået en fremragende aftale!

Skal vi af med den kultur, må vi sige fra overfor den!

OK21 er et fint sted at starte. Nej tak til en lønstigning i procent! Hvis jeg stiger 5% og pædagogerne stiger 5%, så får jeg flere kroner i lønstigning end dem. Hvordan skal jeg nogensinde forvente at de vil sige fra sammen med mig, overfor L409/A20-ånden, hvis jeg siger ja tak til lønstigninger som øger afstanden til dem?

Med et nej til 5% i lønstigninger siger jeg samtidig også fra overfor at for at forgylde de højtlønnede på rådhusene. Hvorfor er det at de skal have flere kroner i lønstigning end mig? Har de skrabet mere til bunken end os der står i frontlinjen og udfører den kommunale service? 

Hvis KL mener der kun er en ramme på 10 milliarder eller 20 til lønstigninger til deres ansatte, hvorfor skal de penge så deles ud med skæv hånd? Fordi de lavestlønnede har mindst andel i den kommunale værdi? Eller de lavestlønnede har mindst behov for pengene?

OK21 er uklar for mig, og uklare aftaler stemmer jeg NEJ til!

PS. KL's Michael Ziegler syntes at OK18 var for præget af truslen om konflikt! Så den fjernede vi helt ved A20? I harmoni presser vi bedst en ufleksibel modpart? Nej! Kun ved udsigten til at deres hjul går i stå bliver de bløde i kæene. Ingen gevinster er vundet ved at spørge pænt eller vente på arbejdsgiverne selv fandt på det...