Hvis jeg inden corona havde spurgt mine to sønner, om de synes det var sjovt at gå i skole, ville jeg helt sikkert, ligesom de fleste andre forældre, have fået at vide, at de andre larmede hele tiden, deres lærere var virkelig irriterende nogle gange, lektierne var super nederen, og Svend, Gurli og Brian var seriøst dumme. 

Og hvis jeg havde givet dem valget, om ikke at gå i skole eller at gå i skole, ville de, ligesom de fleste andre drenge, sige at de aldrig ville gå i skole mere, for det var spild af tid. Det skal lige tilføjes, at de er fagligt stærke, og har nogle gode lærere, så det handler ikke om dårlig undervisning, eller fordi de har svært ved det faglige. 

Deres valg handler faktisk mest om at de får stillet et spørgsmål, og derfor bliver sat i en position hvor de skal tænke over, om de er tilfredse med situationen. Og de fleste skolebørn vil sjældent vælge at få undervisning, hvis de kan vælge at gøre noget andet. 

Der er selvfølgelig den sociale side at tage højde for, når vi taler fjernundervisning, hvor de principielt ikke kan mødes fysisk, men må nøjes med at tale over SoMe. Det er dog ikke min oplevelse med mine sønners klasse. Rigtig mange af dem mødes til undervisningen, og tager den sammen hjemme hos hinanden. Dvs. de har social omgang, men de har det kun med nogle af deres klassekammerater, og ikke hele klassen, hvilket minimerer smitterisikoen hvis en skulle være uheldig og få corona. Mine sønner spiller desuden virtuelle brætspil(som UNO, ludo etc.) med deres klassekammerater, hvor de facetimer og samtidig får sig en snak.

Så jeg var faktisk lidt overrasket over, hvor meget det negative fylder i pressen. Jeg tog derfor en snak med mine to tolv årige i 5.klasse, om deres oplevelse af den virtuelle undervisning, og som I kan se af nedenstående oplevelser, er der faktisk også mange gode ting de kan tage med sig.

Og det er både faglige og sociale oplevelser. 

Her er deres oplevelser:

Fjernundervisningen betyder generelt: 

Der laves navneopråb hver gang de skifter lærere(måske fordi ikke alle synes at det er vigtigt at være til stede i alle fag, eller glemmer tiden under fjernundervisningen…). 

Der bruges meget tid på undskyldninger som: min mikrofon virkede ikke lige, mit internet gik, mit kamera virker ikke, computeren døde pludselig, jeg kan ikke komme ind på ”min uddannelse”, jeg har ikke set at du har lagt lektier ud på ”min uddannelse” fordi jeg ikke kunne komme ind, jeg har ikke lavet lektier fordi jeg ikke kunne komme ind på/finde dokumentet, jeg kunne ikke se linket til filmen, teksten, jeg kunne ikke komme ind på linket, læreren: hvad skete i den film jeg lige satte jer til at se? eleven: det ved jeg ikke (jeg lavede vist noget andet).

Googlemeet:  

Fordele: 

De har lært en masse om hvordan man holder virtuelle møder, og deres nysgerrighed er blevet større ift. hvad man kan med computeren, så de eksperimenterer meget mere med google- docs., slides og sheets og kahoot. 

De har vovet sig ud i andre programmer, og ser fordele med computeren som de ikke så før. 

De deler lige deres skærm med dokumenter på googlemeet, som om det var det nemmeste i verden, og de lærer deres forældre en masse om virtuelle møder.

Googlemeetundervisning betyder også færre tests, og det er simpelthen den bedste fordel – hvis jeg kunne sætte en dansende emoji ind her, ville jeg gøre det, for at vise deres kropssprog da de talte om det. 

Ulemper: 

De skal bruge tid på at gå ind og finde alle de links der bliver lagt ud for hvert fag, der er ofte stemmeforvrængning og forsinket tale, som gør det sværere at forstå hinanden. Man føler sig mere ”udsat” når man er på, fordi alle kigger på en når man taler. Man bliver træt af at kigge så længe på en skærm.

Pauserne: 

Fordele:

Pauserne er kortere, for lærerne skal ikke bruge tid på at gå ned til klassen. Der er ingen larm i pauserne.

Ulemper:

De skal selv holde øje med tiden ift. at komme tilbage fra pause. De får ikke bevæget sig lige så meget, da de er vant til at være ude i alle pauser. Pauserne er kortere(ja pausernes varighed er både en fordel og en ulempe).

Trivselsundervisning: 

Fordele:

Der er kun klassemøder – ikke drengemøder eller pigemøder og det er fint, ”så får vi også at vide hvad der sker hos pigerne, og så har pigerne ikke hele tiden fri fordi der er så mange drengemøder”(jeg er sikker på at pigerne siger det samme bare omvendt). 

Trivsel foregår meget mere roligt for læreren muter dem der ikke har taletid, og slukker for chatten.

Billedkunst og håndværk og design er sværere hjemme, og de savner at have madkundskab hver uge. 

Idræt:

Fordele:

Er (for mig overraskende) virkelig sjovt for mine to udedrenge at have virtuelt, fordi de er mere ude at løbe/gå/cykle. Der er ingen konkurrence om hvem der bedst, og der er mindre basket(som de synes er virkelig nedern at spille) OG de skal ikke i bad i megaulækre bade bagefter(for slet ikke at nævne at gå på toilettet…..yikes!) 

Ulemper: når de laver idræt hjemme i stuen vil hunden på 54 kg også være med…… 

I alle fag:

Fordele:

Læreren ser altid når man har rakt hånden op. 

De oplever at undervisningen er mere koncentreret og der er mere rolig undervisning, fordi der ikke er nogen der forstyrrer undervisningen.

Der er ikke tests hvilket er en beroligende faktor i undervisningen – de lytter efter i undervisningen for at lære, ikke for at klare en test. 

De kan slå kameraet fra, og slappe af fra ”det at være på i klassen” i to minutter ind i mellem. Det er hårdt altid at være på/blive observeret i en gruppe, og at have muligheden for et frirum(et slukket kamera) er en god ting at kunne benytte sig af, når ”load” er høj.

Der er mere reel undervisning da læreren er på fra minut ét efter pausen og der er færre forstyrrelser.

Der er ikke mange lektier fordi de laver deres opgaver i fred og ro i den tid de får i undervisningen. 

Skal de have hjælp er der altid en voksen(mor eller far) i nærheden, til lige at svare på deres spørgsmål, dvs. de skal ikke vente på, at læreren har hjulpet ti andre.

Læreren muter dem der ikke har taletid, så der er ingen forstyrrelser eller larm, og der er ikke flere konversationer i gang samtidig, for chatten lukkes. Der er derfor også minimal konkurrence drengene imellem, hvilket de synes er virkelig rart – og en note fra mig(som også rådgiver i skoleklasser ind i mellem): konkurrence er generelt en stressfaktor for alle drenge der går i skole. 

Ulemper:

De sættes ofte i tvungne grupperum, hvor de  nede i skolen ofte selv må vælge, hvem de vil være sammen med, når der er gruppearbejde.

De oplever med deres egne ord den virtuelle undervisning generelt mere tryg/afslappet for der er ingen drillerier, pranks eller konkurrence. De kan slappe 100 % af i pauserne med det de har lyst til, og de står senere op.

Det er klart at der er sociale faktorer der gør, at det er mere ensomt at være hjemme alene, og mine drenge er i den heldige situation at de er to sammen hele tiden, men alle ovennævnte faktorer oplever de også, selvom de er to. Man skal også tage i betragtning, at mange af deres kammerater ofte tager undervisningen sammen, og er derfor ikke helt uden socialt samvær, og det tænker jeg ikke, at de er den eneste klasse der gør. Derudover er der også mere ro for den enkelte til at være sig selv - hvis de giver sig selv, lov til at føle sig selv.  

Så ud fra ovenstående udtalelser fra to tolv årige i 5.klasse, er min vurdering at den virtuelle undervisning ikke er optimal, men der er også mange faktorer der er gode, og nogle af dem endda bedre end i den fysiske undervisning. Ville det kunne fungere altid? Nej det tror jeg ikke, men for en tid, er det slet ikke så slemt endda.

Og jeg er faktisk lidt imponeret over, hvor godt lærerne både holder og udholder den virtuelle undervisning med 22 springlopper, der ikke alle har lige god disciplin. 

Og en tanke fra mig til alle voksne: vi voksne skal også huske hvordan vi taler om fjernundervisningen overfor børnene/de unge. Mange tanker hos dem, afhænger også af, hvordan vi voksne selv ser på situationen.