Man kan mig bekendt ikke tabe læring, den er faktisk også ret svær at miste, når man først har fået det lært. Selv om jeg ikke har stået på ski i mere end tyve år, så er jeg ret sikker på, at jeg stadig kan teknikken, selvom mine muskler nok ikke er helt så stærke. Der skal ret voldsomme ting til, før end man mister noget man har lært, fx en hjerneskade eller et traume, og selv her, kan meget hentes frem igen.

Man taber ikke læring hen over en sommerferie. Når man lige har lært at læse, så kan ens læsning godt gå lidt i stå, eller måske endda lidt tilbage, fordi det ikke er lært helt sikkert endnu. Men det hentes hurtigt ind igen, medmindre selvfølgelig, at man har en specifik indlæringsvanskelighed i forhold til læsning. Her er det dog stadig ikke et læringstab, men noget der endnu ikke er sikkert lært.

Skolehuller ved jeg slet ikke hvad jeg skal stille op med. Man taler nogen gange om faglige huller. Her er der ofte tale om børn eller unge, som ikke har fulgt klassens undervisning fuldt ud, pga sygdom og fravær. Et sådan hul forudsætter, at nogle andre har været igennem området i undervisningen, og enkelte ikke har. Måske er det faglige huller ministeren henviser til, det giver bare ikke mening i sammenhæng med Covid19-nedlukningen. Der er ikke nogen huller. Der er måske et fagligt efterslæb i forhold til en lærers oprindelige årsplan, men planer kan jo ændres og tilpasses, så de er afstemt efter forholdene og stadig lever op til folkeskolens formål.

Det er faktisk hverken læringstab eller skolehuller der er problemet for vores børn og unge, men et eksamenssystem og skolesystem der er ufleksibelt, ikke pga lovgivningen, den er faktisk ret fleksibel, men pga beslutningstagere og interessenter som vores undervisningsminister og DI, der insisterer på at vi skal gå rundt med paraply midt i en storm.

Lad os ligge den der paraply væk, droppe ideen om, at man kan lære det samme via Teams, som man kan i skolen, droppe ideen om fulde eksamener, droppe ideen om læringstab og skolehuller.

Lad os i stedet tage en regnjakke på, og fokusere på det man kan lære under omstændighederne, hvad vi især skal have øje for er udfordret (fx det relationelle), hvad blæstens rusk kan give vores børn og unge af positiv læring, og ikke mindst, hvor vi kan tilpasse vores uddannelsessystem, så det tager højde for, at det stormer.